Det nye interdisciplinære center ”Interacting Minds” skal skabe viden om, hvad der sker med mennesker, når de interagerer med hinanden. Hvad sker der i deres hjerner? I følelsesregistrene? Og hvordan påvirker kommunikation alt dette?

Det kræver viden fra socialvidenskaben og humaniora, men også fra psykologien, biologien og sundhedsvidenskaben. De forskellige faglige discipliner har hver deres viden om, hvad der sker i den menneskelige interaktion, men sammen kan de komme længere og skabe ny tværfaglig viden. Og det er netop udgangspunktet for centerets interdisciplinære forskning.

Andreas Roepstorff, professor ved Aarhus Universitet, bliver centerleder for det nye interdisciplinære center. Han er vant til at arbejde interdisciplinært, idet han både er uddannet antropolog og biolog, og i dag deler sin forskning ligeligt mellem de to fag. Han forklarer grundideen bag det nye interdisciplinære center:

”Forståelsen af den menneskelige interaktion er grundlæggende et humanistisk anliggende. Det handler om konkrete mennesker, der gør noget med hinanden, og det er en klassisk Arts problematik, men det rammer også dybt ind i samfundsvidenskaberne. Hvis vi fx skal forstå al den kompleksitet, der er forbundet med psykiske lidelser, så er vi selvfølgelig nødt til at inddrage viden fra sundhedsområdet, men også viden fra biologien, psykologien, antropologien og sociologien, er relevant, hvis vi skal forstå problematikkerne til bunds,” forklarer Andreas Roepstorff. Som centerleder får han en samlende koordinerende rolle, og det bliver hans job at bevare det store overblik over den forskning, der sker i centeret.

Nedbryder faggrænser
Det er centerets ambition at blive et kraftfelt for viden om menneskelig interaktion, og Andreas Roepstorff pointerer, at den interdisciplinære tilgang netop gør det muligt at komme hele vejen rundt om feltet og ’skyde’ på det fra flere forskningsområder. Tanken er at nedbryde de traditionelle faglige skel og i stedet lade feltet - ’interaktion mellem mennesker’ - være styrende for centerets forskning.

”Det er interessen for genstandsfeltet, der definerer os - ikke disciplinerne. Og så kaster vi alt mod det genstandsfelt. Vi trækker på solid viden om hjerneforskning og kognitionsforskning, men der er også stærke kræfter fra Business and Social Science involveret i centeret. Særligt organisations- og ledelsesteorier har god tradition for altid at tænke: ’Hvordan gør vi det her i praksis? Og sammen med humanistisk metarefleksion, som især forskere fra Arts er gode til, kommer vi rigtig langt omkring,” siger Andreas Roepstorff.

Fokus på virkeligheden
Forskningen i centeret er i høj grad empirisk funderet, og det er i udgangspunktet empirien – det der sker ude i virkeligheden - der optager forskerne.

De fleste af os arbejder meget empirisk – vi går ud i verden og ser, hvad der sker, eller ind i laboratoriet og skaber nogle rammer for interaktion - og det er nok især det, der samler os, men det underminerer ikke betydningen af teorier. Vores erfaring er blot, at når der ligger konkret materiale på bordet, så flytter det debatten om metoder og teorier et sted hen, hvor man kan gøre noget ved den” siger Andreas Roepstorff.

Når det er sagt, så har centeret også som mål at blive et kraftfelt for teori og metode’. I det ligger der, at forskerne vil udvikle nye metoder og gå eksperimenterende til værks.

”Vi lader os ikke styre af bestemte kombinationer af metoder eller discipliner, men kaster forskellige tilgange mod det felt og de problematikker, vi interesserer os for,” forklarer Andreas Roepstorff.

Blåstempling af interdisciplinær forskning
Hele den interdisciplinære tankegang er ikke ny for de forskere, der bliver tilknyttet centeret. Selvom der er tale om utraditionelle tværvidenskabelige samarbejder, så starter de ikke fra bunden. Mange forskere kender hinanden og har arbejdet sammen i flere år.

”Der eksisterer allerede veletablerede samarbejder på kryds og tværs. Men etableringen af centeret er en blåstempling af den interdisciplinære forskning samt en anledning til at se på hvilke nye retninger, vi kan trække samarbejdet i,” siger Andreas Roepstorff.   

Forskerne, som bliver tilknyttet centeret, har allerede nogle konkrete projekter, de arbejder videre med. Men der skal også søsættes nye projekter i løbet af de fem år, ligesom der skal ansættes Ph.d. studerende. Og så er der en stærk bestyrelse tilknyttet.

”Centerets bestyrelse består af forskere, der kender problemstillingerne indefra og er dybt interesserede i feltet. De skal sikre koblingen mellem den klassiske faglighed og det interdisciplinære arbejde. Det skal være nyt, men kontakten til fagligheden skal forblive stærk. Det skal anerkendte forskere og professorer sørge for - heriblandt Frederik Stjernfelt (Arts), Armin Geertz (Arts) og Børge Obel (Business and Social Science) Raben Rosenberg (Health) og Jens Mogens Olesen (Science & Technology).

Fem temaer – et for hvert år
Centeret har i første omgang fået bevillinger til fem år. Og der en klar plan for, hvad forskningen skal kredse om hvert år. Temaerne er koordinerende for forskningsprojekterne, men der er rum til, at disse kan tilpasse sig den virkelighed, centret befinder sig i.

• Første år sætter forskerne fokus på koordinering (Coordination).
• Andet år skal det handle om forvirring (Confusion), der som bekendt kan være del af den menneskelige interaktion. Ofte er man nemlig ikke enige om de præmisser, der er på spil i interaktionen.
• Tredje år har fokus på konflikt (Conflict) og de interessemodsætninger, der er på spil i menneskelig interaktion.
• Fjerde år går på samarbejde (Cooperation) i forhold til den menneskelige interaktion.
• Femte og sidste år anlægger forskerne et metaperspektiv på det hele og spørger: ”hvad kan man lære af at arbejde interdisciplinært?” 

I anledningen af centeråbningen inviterer centeret til workshop og centeråbning fredag d. 24. august kl. 9.30-17.00. Læs mere om åbningsarrangementet og tilmeld dig på www.interactingminds.au.dk.

Professor Andreas Roepstorff er uddannet i biologi og antropologi og deler sin forskning ligeligt mellem de to fag. Siden studietiden har han arbejdet interdisciplinært, og han er derfor glad for at få etableret nye rammer, der kan sætte endnu mere skub i den interdisciplinære forskning på AU.