Nyt kandidatfag på Nordisk udforsker psykiske lidelser i litteraturen, sproget og medierne
Hvordan forstår man psykisk lidelse gennem kultur, sprog og tekster, og hvad fortæller det os om tidens dominerende normer og diskurser? Det undersøger et nyt fag på kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur. Emnet er meget aktuelt at beskæftige sig med i en tid, hvor psykiatrien er presset, mener ph.d.-studerende Karen Schriver.
Hvordan omtales og konstrueres psykisk lidelse og psykisk sygdom i litteratur, sprog og medier? Og hvordan er psykisk lidelse blevet konstrueret i løbet af kulturhistorien?
Det er nogle af spørgsmålene, som et nyt fag på kandidatuddannelsen på Nordisk sprog og litteratur betyser. Emnet bliver belyst ud fra en mediemæssig, sproglig og litterær vinkel, som skal give kurset bredde og forskellige humanistiske perspektiver på psykisk lidelse. Faget inkluderer også bestemte emner som sygdomsnarrativer, patientfællesskaber, psykiatrisk kommunikation og ‘den talende krop’. Personer med konkret erfaring fra psykiatrien vil også blive inddraget I undervisningen.
Ph.d. studerende Karen Schriver forsker og underviser i emnet og mener problematikken er højst aktuel.
“Psykisk lidelse er tidsløst og allestedsnærværende. Men gennem de sidste år har psykiatrien været særligt presset - og på en måde siger presset på psykiatrien noget om vores tid. Som en af mine kloge kollegaer for nyligt sagde, så viser psykiatrien os, hvad samfundet udgrænser og har svært ved at rumme,” forklarer Karen Schriver og fortsætter:
“Og på den måde giver litteratur, sprog og medier knyttet til psykiatrien os også et tidsbillede, et 'negativ' af de normer og diskurser, der dominerer i samfundet. Derfor er det særligt nu, men måske altid, aktuelt at forske og undervise i sammenhængen mellem kultur, tekst, psykiatri og psykisk lidelse”.
Arbejder med det uhåndgribelige
Ved at forske i tekster og samtaler om psykisk lidelse er forskerne i stand til at stille mere kulturanalytiske og -historiske spørgsmål som psykatrien og sundhedsvæsnet ikke altid har tid til at stille, mener Karen Schriver:
“I visse sundhedsfaglige sammenhænge er der nogle gange en mere sort-hvid tænkning: Virker det? Ja eller nej? Skader det? Ja eller nej? Og den slags tænkning kan selvfølgelig være meget nødvendig i institutioner, hvor menneskers liv og helbred er i fare”.
Som humanister kan vi i stedet rette fokus på de kulturelle aspekter ved psykisk lidelse.
“Vi kan bidrage med et fokus på mening, kompleksitet og det historiske. Men vi kan også bidrage med en forståelse af de bagvedlæggende ideer og diskurser, der påvirker både psykiatrien og vores forståelse af, hvad der er et godt eller dårligt, sundt eller sygt liv,” fortæller Karen Schriver.
Kurset vil også være tilgængeligt i efterårssemesteret 2026.
Kontakt:
Karen Schriver, Ph.d. studerende
Afdeling for Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: kns@cc.au.dk