Der er ingen tvivl om, at salget af Union Jack papirflag stiger. Londons hoteller vil ikke stå gabende tomme i august, og vi får let ved at genkende Hyde Park efter at have set tusindvis af Tv-timer med dele af det britiske landskab som sportskulisse. Men køber briterne selv billedet af deres land, hvor alting ser ud til at være lavet i rødt, hvidt og blåt?

–For briterne er billedet nok snarere, hvor forskellige de er blevet. De har ikke nogen fælles race, ikke nogen fælles tro, de har ikke nogen fælles klasse der samler dem, og de bor i et samfund, hvor en fælles britisk identitet mødes af mange konkurrerende identiteter. Deres lokale parlamenter skulle stabilisere og udvikle landet, men med tre forskellige ideologier ved magten i Scotland, Wales og Nordirland har parlamentet i London i stedet fået tre rivaler, som altid har lokale forbehold, når der skal ske noget fælles i Storbritannien. Det fortæller adjunkt i engelsk Sara Dybris McQuaid

Hun forsker i national identitet og hvad det vil sige at være britisk. Hvem, og hvad ”briterne er”, er ifølge hende blevet en svær diskussion i et forenet kongerige, hvor der altid er mindst fire dagsordener. Således er der fx fire dagsordner ved et politisk valg, som når Skotland skal stemme om uafhængighed i 2014 – og det er der også, når briterne skal blive enige om at sende et fodboldhold til OL.

Hvem er Team Storbritannien?

Når OL i London starter den 27. juli, bliver det første gang siden 1960, at Storbritannien sender et samlet hold til den olympiske fodboldturnering, der bygger på U23-hold. Siden daværende premierminister Gordon Brown bakkede op om idéen om et ’Team Storbritannien’ i 2008, er tanken om fælles OL-hold blevet viklet grundigt ind i spørgsmålet om ”britishness” og kampen for de selvstændige nationale identiteter i Storbritannien; England, Skotland, Nordirland og Wales. Til kritikken hører, at Team Storbritannien styres af Englands Fodboldforbund og udtages af Stuart Pearce – der ved siden af også er træner for… Englands U21-hold.

Team Storbritannien er en miniudgave af problemet med den britiske union

–Team Storbritannien er en miniudgave af problemet med den britiske union. Det britiske bliver altid forvekslet med det engelske, fordi England udgør 85 % af befolkningen, og politisk og økonomisk bare er den største partner, forklarer Sara Dybris.

Sidste år nåede kritikken så vidt, at arsenalspiller og anfører på Wales’ landshold Aaron Ramsay gik ud og beroligede alle walisere på Twitter om, at han ”under ingen omstændigheder vil spille, hvis det kunne påvirke Wales’ identitet som en selvstændig nation”.

–Det er selvfølgelig voldsomt, at en fodboldspiller er nødt til at tænke mere på national identitet end på at vinde kampe. Men når den fælles identitet er i krise, opstår der en mistillid over for alt, hvad der kaldes fælles. Og her har det altid betydet mere for folk, om spillerne stiller op for deres egne nationale hold, end om de kan danne et britisk storhold og vinde kampene, siger Sara Dybris.

Ikke ét land under OL

Det er ikke kun sammensætningen af et fælles olympisk landshold, der er i det nationale søgelys i Storbritannien. Det gælder også OL åbningsceremonien, der ifølge The Guardian senest er rygtes at indeholde 70 får, syngende børn, kunstige regnvejrsskyer og ét stk. pastoralelandskab til 250 millioner kr. For mens det udstyrsstykke nok er rettet mod millioner af Tv-seere i udlandet, så mener Sara Dybris, at det snit, der bliver lagt på legene, også får en betydning for hjemmepublikummet:

så kommer det hurtigt til at se ekstra latterligt ud at brænde millioner af på noget, der ligner en tom ”britisk” udsmykning

–OL er en fantastisk mulighed for at sælge Storbritannien til resten af verden. Men der er forskel på, om det fællesskab man konstruerer, bare skal vises frem for andre, eller om det faktisk også kan mærkes indefra. Hvis din kernesolidaritet så meget mere ligger i din skotske eller walisiske nationale identitet, så kommer det hurtigt til at se ekstra latterligt ud at brænde millioner af på noget, der ligner en tom ”britisk” udsmykning.

Fælles OL, fælles identitet

Pengene der går til OL – og tages fra hospitalerne og skolerne og bistanden – kunne ellers også have været en god investering og en styrkelse af briternes besværede fælles identitet.

–Sportsbegivenheder som OL kan også være en vej ud af et dødvande. Selvom det altid er problematisk at bruge penge på events i økonomiske kriser, så kan de også skabe en stemning om det fælles, siger Sara Dybris McQuaid.

Det ville dog kræve, at det blev til at se forskel på England og Storbritannien:

–Hvis englænderne dyrkede deres egen identitet, ville det frigive den britiske identitet og reservere den til noget, der er fælles for alle fire dele af Storbritannien og for hele den værtsnation, der arrangerer OL. På den måde kunne et succesfuldt OL blive til en fælles britisk succes, siger Sara Dybris McQuaid.

Fakta

• Britishness blev til en politisk diskussion, da Gordon Brown i 2009 indledte en ”national samtale om at være britisk”
• Kritikere argumenterer for, at de enkelte dele af kongeriget allerede udfylder behovet for en national identitet og at Storbritannien hører fortiden til
• I 2014 stemmer Skotland om fuld af afhængighed. Ifølge officielle meningsmålinger ville 43 % af skotterne i 2011 foretrække, at det skotske parlament traf alle beslutninger der omfatter Skotland

Om Sara Dybris McQuaid

Sara Dybris McQuaid er adjunkt i engelsk og centerleder på Center for Irske Studier på Aarhus Universitet. Hun forsker i de nationale identiteter i Storbritannien, decentraliseringen af magt og den nordirske fredsproces. Hun er halvt irer, har taget sin Ph.d. på Queen’s University i Belfast og rapporteret til P1 om britisk-irske forhold.

Tema om OL:

OL indtager London fra den 27. juli til den 12. august. Du kan blive klogere på forskellige faglige perspektiver af OL. Læs, hvad to forskere fra Arts har skrevet om henholdsvis de olympiske ringe og den olympiske hymne. Du kan også læse artikler om andre OL-emner samt finde kontaktoplysninger i vores ekspertliste.

- Religiøse ritualer ved OL
- Olympisk leg med smerte 
- OL som katalysator for byudvikling
- En semiotiker om de olympiske ringe
- En litteraturhistoriker om den olympiske hymne