I februar 2022 foreslog flere partier i Folketinget at oprette en ny psykologfaglig efteruddannelse til lærere og pædagoger. Forslaget har vakt debat om, hvilke funktioner PPR skal varetage, og hvilke kompetencer PPR har brug for. DPU, Aarhus Universitet har i kølvandet på debatten gennemført en undersøgelse blandt landets PPR-ledere af deres opfattelser af udfordringer og muligheder i PPR, bl.a. i forhold til bemanding, uddannelsesbehov og faggrænser.

De danske kommuner er optaget af at realisere nye målsætninger for PPR. Hvor det tidligere drejede sig om at foretage pædagogisk psykologisk udredning og vurdering af enkeltbørn og eventuelt tildele specialpædagogisk bistand eller specialundervisning, har PPR i dag i højere grad fokus på det forebyggende arbejde med hele børnegrupper og på at foretage interventioner i skolens klasserum.

Ifølge Claus Holm, leder af DPU, Aarhus Universitet er de nye målsætninger udtryk for et decideret paradigmeskifte inden for PPR. Men skiftet har vist sig vanskeligt at gennemføre i praksis, og stik imod hensigten bliver stadigt flere børn udredt, tildelt diagnoser og placeret i særlige behandlingstilbud.

”Kommunerne forsøger at gennemføre et paradigmeskifte fra diagnosticering og segregering til øget brug af pædagogisk forebyggelse i daginstitutioner og i skolen, men undersøgelsen fra DPU bekræfter, at der er et stykke vej igen. DPU uddanner årligt 250 kandidater i pædagogisk psykologi, som er specialiseret i at bygge bro mellem psykologiske og pædagogiske interventioner. Jeg synes, undersøgelsen henleder opmærksomheden på, at disse kompetencer har afgørende betydning for at lykkes med dette paradigmeskifte,” siger han.

Uklar arbejdsdeling i PPR

Undersøgelsen viser, at der ifølge PPR-lederne er brug for, at flere ansatte i PPR har erfaring fra pædagogisk praksis. Den konkluderer også, at det er vigtigt, at PPR har ansatte med særlige kvalifikationer ift. at udvikle indsatser sammen med pædagogisk og lærerfagligt personale i dagtilbud og skole, og at der er behov for at nytænke den måde, psykologiske test bruges i udredningsprocesser, og hvilke faggrupper der kan udføre dem.

PPR-lederne er overvejende enige om, at en af de store udfordringer i PPR er at få indsatser rettet mod enkeltbørn bedre integreret i arbejdet med børne- og elevgrupper. På trods af indsatsen for at gennemføre et paradigmeskifte er de individuelle udredninger stadig en af de arbejdsopgaver, der fylder mest, mens klasserumsinterventioner og udvikling af læringsmiljøer udgør den mindste del af arbejdstiden. PPR-lederne giver udtryk for, at et tværfagligt bemandet og samarbejdende PPR er det bedste afsæt for at styrke den forebyggende indsats.

Ifølge Charlotte Mathiassen, leder af Afdeling for Pædagogisk psykologi på DPU, der varetager kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi, har PPR har med årene fået et langt større opdrag end det, skolepsykologerne havde tidligere.

”Kommunernes PPR-enheder trækker i det daglige på en lang række faggrupper som f.eks. audiologopæder, psykologer og kandidater i pædagogisk psykologi. Den tværfaglige sammensætning er afgørende for, at PPR kan løse de komplekse opgaver, de bliver stillet overfor. Undersøgelsen fra DPU indikerer, at der kan være brug for en diskussion af, hvordan det tværfaglige samarbejde styrkes; herunder hvilke arbejdsdelinger der er hensigtsmæssige og hvornår. Det ser bl.a. ud til, at der er uklarhed om, hvilke fagligheder der er kvalificerede til at gennemføre forskellige typer af test. DPU bidrager gerne til den videre dialog om dette spørgsmål,” siger hun og fortsætter:

”Kandidaterne i pædagogisk psykologi fra DPU er allerede efterspurgte. Vi er i færd med at revidere kandidatuddannelsen, og en af hensigterne er i endnu højere grad at imødekomme de behov for tværfagligt samarbejde, der kendetegner det moderne PPR.”