Studerendes udfordringer på første studieår skal hjælpe kommende studerende
Hvad kan vi lære af Arts-studerendes oplevelser af at starte på universitetet? Det har udviklingskonsulent Pernille Risør Elving og tidligere videnskabelig assistent Rasmus Hansen fra CED undersøgt og forsøgt at svare på i november måneds udgave af Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT).
Tidligere studier om frafald og fastholdelse af studerende viser, at det særligt er det første studieår, der har indflydelse på, om de studerende falder fra på universitetet. Det var den viden, der fik Pernille Risør Elving og Rasmus Hansen til at undersøge oplevelsen af at starte på universitetet og særlige udfordringer ved første studieår. Resultatet er en undersøgelse af 557 Arts-studerendes besvarelser om udfordringerne i overgangen fra gymnasiet til universitet. Vi har talt med Pernille Risør Elving fra Centre for Educational Development på Aarhus Universitet, der fortæller om deres fund:
“Undersøgelsen viser, at mange studerende bliver overraskede over, hvad det i realiteten vil sige at være studerende på universitetet. Forventningerne til universitetet er ofte noget andet, end det de møder, når de starter. Mange oplever blandt andet en stor forandring i ansvaret for egen læring på universitetet i forhold til deres ungdomsuddannelse.”
Ansvaret for egen læring er sammen med mængden af selvstudie og de få undervisningstimer blandt de udfordringer, som går igen flest gange blandt de 557 adspurgte studerende. En studerende udtaler eksempelvis: ”Den største udfordring var helt sikkert at skabe en selvdisciplin omkring læsning og finde de rigtige læsestrategier for en selv”.
Mange af de studerende fremhæver altså den store mængde selvdisciplin, som universitet kræver. Af andre udfordringer nævner de studerende tidsstrukturering, det akademiske, faglige niveau (‘at knække den akademiske kode’), forventninger til uddannelsen og til sidst sociale eller personlige forhold. Hvis du har lyst til at dykke mere ned i resultaterne, kan du læse hele artiklen i DUT her.
11 gode råd til nye studerende
På baggrund af undersøgelsens fund, har Pernille Risør Elving og Rasmus Hansen opstillet 11 råd til nye studerende, der starter på en universitetsuddannelse. De retter dermed opmærksomheden mod, hvordan man som ny studerende bedst muligt kan forebygge de udfordringer, der kan opstå i løbet af studiestarten:
1. Hav selvdisciplin og følg din faglige interesse
2. Hav realistiske ambitioner
3. Vær aktiv på studiet
4. Prioritér og strukturer arbejdet
5. Prioritér socialt netværk og studiemiljø
6. Opsøg faglig sparring og brug studiegrupper
7. Prioritér og skab balance mellem studieliv, privatliv og fritid
8. Arbejd aktivt med med studieteknik og at lære at lære
9. Tag et aktivt studievalg
10. Forhold dig til krav, eksamen og karakterræs
11. Brug tilbud og ressourcer
De 11 råd er opstillet på baggrund af svar fra 502 studerende fra forskellige uddannelser på både bachelor- og kandidatniveau, som har videregivet deres erfaringer til kommende studerende.
Førsteårsdidaktik kan forebygge
Udover de 11 gode råd til studerende, peger Rasmus Hansen og Pernille Risør Elving på, at det ikke er kun er op til de studerende at forebygge eventuelle udfordringer. Både underviserne og ledelsen på universitetet kan gøre en forskel ved at gøre overgangen mellem gymnasium og universitet mere flydende:
“Der kan igangsættes mange forskellige initiativer i arbejdet med at forebygge nogle af de udfordringer, de studerende oplever, når de starter. En del kan blandt andet handle om at skabe forståelse, eksempelvis ved at tydeliggøre forventninger og krav til den studerende. En anden del kan have fokus på studiestøtte i løbet af det første år på studiet, hvor studerende understøttes i at lære at studere og opbygge hensigtsmæssige studieteknikker og -strategier,” forklarer Pernille Risør Elving.
I artiklen nævnes også SMART-modellen, der fremhæver de fire dimensioner struktur, mestring, aktivitet og relation, som er særligt vigtigt at have for øje i transformationen fra elev på gymnasieniveau til studerende på universitetsniveau.
“En tredje del kan være at understøtte opbygning af sociale fællesskaber på uddannelsen. Mange af de studerende i undersøgelsen understreger vigtigheden af at trives socialt på uddannelsen for at komme igennem studierne og de hårde perioder, som de både personligt og fagligt løber ind i undervejs,” fortsætter Pernille Risør Elving. Hun peger på, at man fx kan hjælpe det sociale på vej ved at understøtte arbejdet i studiegrupper.
På Aarhus Universitet er der netop blevet udviklet et nyt online studiestartsforløb, Study@AU, der ligger på den fælles læringsplatform Blackboard. Det introducerer alle nye studerende til universitetet og informerer om alt fra kapsejlads til studieordning.
“Studiestartsforløbet øger fokus på at skabe forståelse for universitetsuddannelsens rammer og kultur,” fortæller Pernille Risør Elving om det nye forløb, som hun har været med til at udvikle.
Relevans i online undervisning
Pernille Risør Elvings og Rasmus Hansens undersøgelse er gennemført 2018-2019 og dermed før forårets omlægning til online undervisning, som stadig gør sig delvist gældende på Aarhus Universitet. Men Pernille Risør Elving understreger, at selvom artiklen ikke har undersøgt problemstillingerne i den nuværende situation, gør det ikke undersøgelsens fund mindre relevante i en online kontekst.
Særligt det sociale aspekt bør i øjeblikket være et sted, man som underviser lægger sit fokus, mener Pernille Risør Elving: “Det kan være nærliggende at have særligt fokus på den sociale trivsel, da dette element har været særligt udfordret af omstændighederne. Men alle tre elementer er relevante at være opmærksomme på i overgangen til universitetet, også i undervisning, der foregår helt eller delvist online,” afslutter hun.
Læs mere:
Hvis du har lyst til at blive endnu klogere på førsteårsdidaktik, og hvordan man skaber god undervisning på første studieår fysisk, blended eller online, kan du læse mere her: