Tre IKK-forskere modtager monografistipendier
Carlsbergfondet uddeler 613 millioner kroner til fri grundforskning og blandt modtagerne er tre forskere fra Institut for Kommunikation og Kultur, som hver har modtaget et monografistipendie. Monografierne skal gøre os klogere på Stephen Kings popularitet ud fra forskning i frygt, hvordan vores læsning af litteratur forandrer sig i et digitaliseret samfund med stigende brug af lydbøger og e-bøger og hvordan digital kunst og undergrundskultur behandler Big Techs indvirkning på miljø, kultur og samfund ud fra et minoritetsperspektiv.
Carlsbergfondet uddeler i alt 613 millioner kroner fordelt på 188 videnskabelige aktiviteter med formålet om at understøtte fri grundforskning af høj kvalitet, der kan kaste nye fundamentale indsigter og opdagelser af sig.
”I Carlsbergfondet er vi optaget af, at den frie grundforskning i Danmark står stærkt. Med vores opslag af forskningsmidler bestræber vi os derfor på at værne om kvaliteten i alle led af videnskabens fødekæde, hvilket indebærer at sikre både de yngre og mere etablerede forskere mulighed for at udforske netop de grundvidenskabelige problemstillinger, som de selv – uafhængigt af tidens tendenser og politiske dagsordener - definerer som vigtige. Det er derfor en stor dag, når vi kan lykønske nye bevillingsmodtagere med, at de nu kan tage deres ideer skridtet videre til konkrete videnskabelige undersøgelser”, siger Carlsbergfondets direktør, professor Lasse Horne Kjældgaard, i Carlsbergfondets pressemeddelelse.
På Institut for Kommunikation og Kultur har lektor Mathias Clasen, lektor Birgitte Stougaard Pedersen og lektor Christian Ulrik Andersen modtaget monografistipendier.
Læs mere her:
Mathias Clasen - monografi
739,180 DKK
Titel: The Master of Fear: Why Stephen King Became Everybody's Favorite Boogeyman
Birgitte Stougaard Pedersen - monografi
1,010,577 DKK
Titel: Rhythms of Reading
Christian Ulrik Andersen - monografi
978,033 DKK
Titel: Minor Tech
Om uddelingen
Uddelingen er baseret på i alt 818 ansøgninger indsendt til Carlsbergfondet. Samtlige ansøgninger indsendt til Monografistipendium, Semper Ardens Accelerate og Semper Ardens Advance har været sendt i international, ekstern bedømmelse forud for vurderingen af Carlsbergfondets bestyrelse, der træffer endelig beslutning om fondets uddelinger. Af de 613 mio. kroner, som fondet bevilger til de nye aktiviteter, går knap 132 mio. kroner til humanistiske forskningsprojekter, 155 mio. kr. gives til samfundsvidenskabelige projekter, mens 326 mio. kroner uddeles til forskning inden for naturvidenskaberne.
Omtale på baggrund af pressemeddelelse fra Carlsbergfondet
Kontakt:
Mathias Clasen, lektor
Afdeling for Engelsk
Institut for Kommunikation og Kultur
Telefon: +45 30 95 78 04
Mail: mc@cc.au.dk
Birgitte Stougaard Pedersen, lektor
Afdeling for Kunsthistorie, Æstetik og Kultur og Museologi
Institut for Kommunikation og Kultur
Telefon: +45 87 16 30 28
Mail: birgittestougaard@cc.au.dk
Christian Ulrik Andersen, lektor
Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab
Institut for Kommunikation og Kultur
Telefon: +45 87 16 20 04
Mail: cua@cc.au.dk