Aarhus Universitets segl

Unge afviste asylansøgere søger nye veje i Europa

Mange unge afghanske mænd, der har fået afslag på asyl i Sverige og Norge, finder nye veje og bliver anerkendt som flygtninge i andre europæiske lande. Et nyt forskningsprojekt viser, hvordan det at fylde 18 år bliver en skillelinje, der ændrer deres muligheder og livsforløb.

Forskningsprojektet har fulgt en gruppe unge afghanere, der kom til Skandinavien som uledsagede mindreårige først og fremmest i 2015 under den såkaldte migrations- og flygtningekrise. De, som havde fået afslag på deres asylansøgning inden de fyldte 18 år, gik fra at være børn under myndighedspleje til at blive voksne uden rettigheder – og dermed truet af udvisning. Mange valgte derfor at forlade Sverige og Norge for at søge tryghed i lande som Frankrig.   

“At fylde 18 år blev for de unge en juridisk skillelinje, der snarere lukkede døre end åbnede dem. Det fik konsekvenser for både deres rettigheder og omsorgssituation. De var ikke længere beskyttet som børn, men fik heller ikke adgang til et voksent liv med tryghed, stabilitet og muligheder. På den måde blev grænsen for voksenlivet omdefineret. Som voksen mistede også de i Sverige, som boede i plejefamilier for eksempel deres plads der, og det var ikke usædvanligt, at de endte som hjemløse – og alligevel lykkedes det flere at gennemføre gymnasiet. Når de havde fået afslag på asyl, betød det, at de stod til at blive sendt tilbage,” fortæller Moa Nyamwathi Lønning, postdoc på Afdeling for Antropologi og projektleder på ComAge.

Kæmpede hårdt for at skabe en fremtid
Studiet, der bygger på tre års etnografisk feltarbejde, viser, at de unge kæmpede hårdt for at skabe en fremtid på trods af enorm modgang. Mange følte en stærk tilknytning til Skandinavien, hvor de havde tilbragt deres formative år, men oplevede samtidig en voksende desillusion over asylsystemet. Denne oplevelse skal ses i lyset af den skærpede, restriktive politiske reaktion efter det høje antal flygtninge og migranter, der ankom under den såkaldte migrations- og flygtningekrise – en reaktion præget af fokus på minimumsstandarder, midlertidighed og hjemsendelse.

“De unge mænd i min forskning havde boet i Skandinavien mellem to og ni år. Mange forlod ikke Sverige og Norge, før de havde udtømt alle muligheder for at få opholdstilladelse og havde mistet håbet om, at deres situation ville ændre sig til det bedre. I Frankrig var Paris første stop. Deres liv blev endnu en gang vendt på hovedet, opholdet i Paris begyndte ofte med en periode på gaden. Alligevel kæmpede de videre for at finde en vej frem. Trods massiv usikkerhed udviste de en bemærkelsesværdig udholdenhed og kreativitet i deres bestræbelser på at skabe sig en fremtid og et godt liv. De har arbejdet hårdt i de nye lande for at lære sproget, finde arbejde og tage en uddannelse. Deres behov for beskyttelse er også blevet anerkendt – mange har fået flygtningestatus i henhold til Genève-konventionen af 1951," fortæller Moa Nyamwathi Lønning.

17 af de 31 forskningsdeltagere fik deres asylansøgning klassificeret som Dublin-sager i Frankrig. Det betød, at de skulle møde regelmæssigt op hos myndighederne og risikerede at blive frihedsberøvet og overført til Norge eller Sverige. Alligevel blev kun én person sendt tilbage til Skandinavien. Han flygtede igen. Enkelte rejste i denne periode videre til Spanien og Irland. De resterende 14 deltagere gennemgik en almindelig asylproces i Frankrig. Med undtagelse af én, som stadig venter på svar på sin asylansøgning, har alle opnået opholdstilladelse.

Forskningsresultaterne understreger, ifølge Moa Nyamwathi Lønning, at til trods for EU’s mål om et fælles europæisk asylsystem, vurderes beskyttelsesbehov stadig forskelligt fra land til land. Afghanske asylansøgere, der er afvist i Skandinavien, får i mange tilfælde ophold i andre EU-lande, hvilket ifølge hende peger på en grundlæggende uoverensstemmelse i Europas migrationspolitik.


Bag om forskningsresultatet

  • Forskningsprojekt: Transitions to adulthood in a context of migration: From unaccompanied minors in Scandinavia to refuge seeking young adults in France” (ComAge)
  • Studietype: Forskningsartikel
  • Metode: Etnografisk feltarbejde (2022-2024)
  • Eksterne samarbejdspartnere: University of Inland Norway
  • Ekstern finansiering: Marie Sklodowska-Curie Postdoctoral Fellowship (PF)
    European Commission
  • Link til videnskabelig artikel:
    https://doi.org/10.1080/1369183X.2025.2473622

Kontakt

Moa Nyamwathi Lønning, postdoc
Afdeling for Antropologi
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: moa@cas.au.dk
Telefon: +47 9580 3603