Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Danske daginstitutioner under COVID-19. Ny rapport fra DPU

Danske daginstitutioner har været igennem et turbulent år med COVID-19. Det pædagogiske personale har måttet gå til arbejdet under nogle nye og meget anderledes betingelser, og institutioner har været udfordret af nedlukninger, genåbninger og konstant skiftende retningslinjer. En ny rapport fra DPU har fulgt en række daginstitutioner hen over et år. Den tegner et billede af de danske dagsinstitutioners indsats og betydning under pandemien og de erfaringer, samfundet bør tage med videre.

22.06.2021 | Knud Holt Nielsen

”Pædagogisk personale og ledelse har befundet sig i en form for undtagelsestilstand igennem det sidste år. Først skulle de lukke alting ned, så skulle de genåbne med meget kort varsel, og siden skulle de løse det pædagogiske arbejde under en lang række sundhedsfaglige restriktioner og skiftende retningslinjer. Det har været et enormt benspænd for de måder, hvorpå man ’plejede’ at varetage de pædagogiske opgaver, men der er også gjort værdifulde erfaringer, som vi bør lære af som samfund”, siger Kirsten Elisa Petersen, der er lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Hun har igennem et år undersøgt daginstitutionernes indsatser og deres betydning under COVID-19 pandemien og peger på en række både positive negative erfaringer. Undersøgelsens resultater er samlet i en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.

Daginstitutioner under maksimalt pres

Genåbningen i foråret satte daginstitutionerne under et maksimalt pres, da meldingen kom lige før påskehelligdagene.

”Daginstitutionslederne beskriver, hvordan de nærmest arbejdede i døgndrift på at fortolke og implementere de sundhedsfaglige retningslinjer, som jo især handlede om at børnene skulle være i små grupper, krav om meget mere plads til børnene, ekstra rengøring, mere fokus på hygiejne, at forældrene ikke måtte komme ind på institutionerne, og så at børnene gerne skulle opholde sig så meget udenfor som muligt. Lederne og medarbejderne skulle jo samtidig få etableret en pædagogik, der kunne leve op til de retningslinjer”, siger Kirsten Elisa Petersen.

I mange kommuner manglede der fysisk plads til børnene som følge af det større arealkrav pr. barn, og det blev for alvor en organiseringsudfordring for daginstitutionslederne, der i samarbejde med kommunerne skulle finde nye lokationer, hvor nogle af børnene kunne være.

Lederne skulle samtidig omlægge hele arbejdet med henblik på, at det skulle foregå i mindre grupper. De skulle også få nye og ekstra medarbejdere ind ’en masse’. De skulle omorganisere den pædagogiske praksis, så den kunne fungere på nye lokaliteter.

”Samtidig skulle de overholde nogle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, som hele tiden blev ændret. Der kunne komme beskeder ind kl. 20 om aften fra den kommunale forvaltning om, at nu var der lige kommet nye retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, og så rettede de ind og tilpassede praksis efter det frem til næste morgen. De pædagogiske ledere måtte udvise den vildeste form for kreativitet for at kunne løse opgaven”, siger Kirsten Elisa Petersen.

Hun peger på, at lederne, ifølge undersøgelsen, var meget opmærksomme på, at deres personale fulgte retningslinjerne. Men også at en del ledere udtrykte en undren over, at genåbningen skulle foregå på den måde, med så kort tid til at tilrettelægge ændringerne og ikke mindst en manglende klarhed over, hvorvidt der var ressourcer til det ekstra personale.

Forskningsprojektet har ikke kun fulgt den tidlige genåbning i daginstitutionerne i første fase af pandemiens forløb i Danmark, men har som følge af pandemiens udvikling fulgt med i daginstitutionernes arbejde hen over et år. Der var fortsat et enormt pres på daginstitutionerne og medarbejderne igennem efteråret, hvor daginstitutionerne fortsat skulle køre med ekstra medarbejdere hele dagen og samtidig have medarbejdere til at spritte af og gøre rent på kontaktpunkter, og flere steder manglede man ekstra ressourcer til den rengøring, som Sundhedsstyrelsen anbefalede.

”Målet var at fastholde mindre grupper med faste pædagoger, men samtidig var mange institutioner udfordrede af, at der hele tiden var medarbejdere, som skulle til test, hvorefter de skulle blive hjemme i isolation, indtil resultaterne kom. Først da der kom et system med lyntest på plads i løbet af februar, syntes det at lette presset på institutionerne”, siger Kirsten Elisa Petersen og fortsætter:

”Daginstitutionerne forblev åbne under den anden nedlukning, men oplevelsen blandt flere af daginstitutionslederne var, at personalet var meget presset efter næsten et år med mange sundhedsfaglige restriktioner. Det var f.eks. svært at afholde møder og diskutere det faglige arbejde, det var vanskeligt at håndtere de mange pludselige nedlukninger af stuer som følge af stigende smitte, og der har været konstant mangel på personale som følge af smittetryk og testprocedurer. Samtidig peger flere af daginstitutionslederne også på, at i denne periode af pandemien blev også de såkaldt ressourcestærke familier meget pressede hjemme med hjemmearbejde og hjemmeskoling af større børn.”

Positivt med mindre børnegrupper

Fra sundhedsmyndighedernes side var der tale om en overordnet sundheds- og sikkerhedsdiskurs, men den blev så at sige omformet til en pædagogisk udviklingsdiskurs i daginstitutionerne, og det viste sig at have nogle positive effekter for børnene, påpeges det i rapporten.

”Opfattelsen blandt det pædagogiske personale og ledelsen er, at det har været godt for børnene med mindre børnegrupper og faste voksne. Paradokset er, at midt i en genåbning hvor der hele tiden blev lagt vægt på større afstand, så blev der faktisk mulighed for at sikre større både fysisk og psykisk nærvær i de små børnegrupper. Og da børnegrupperne var væsentligt mindre end vanligt, så kunne man også gå længere ind i det pædagogiske arbejde med børnene, end man normalt har mulighed for”, siger Kirsten Elisa Petersen.

I rapporten påpeges det, at muligheden for tættere og mere stabilt samvær med en lille børnegruppe henover dagen vurderes at have været godt for børnene. Nogle børn fik ligefrem nye legerelationer og færre konflikter i løbet af dagen. Det pædagogiske personale oplevede dagen som mere rolig og struktureret med bedre muligheder for at følge børnenes trivsel tæt, og det forhold at aflevering og hentesituationer foregik udenfor betød også, at det pædagogiske personale oplevede mindre uro ved dagens start.

Der var imidlertid også en lang række negative effekter, som træder frem i undersøgelsen. Det pædagogiske personale har oplevet at skulle bruge for meget tid på at håndtere vask af legetøj, håndvask og generel hygiejne, afstandskrav og zoneopdeling af børnenes hverdag. Der var store udfordringer omkring børn, der skulle indkøres eller afsluttes i daginstitution. Der manglede tilstrækkeligt med personale til at kunne udføre de mange nye opgaver, når de skulle følge de skiftende sundhedsfaglige retningslinjer i takt med pandemiens forløb, og det pædagogiske personale har savnet mere kontakt med kolleger og muligheden for faglig udvikling af det pædagogiske arbejde gennem dette år af pandemiens forløb.

Om rapporten

Danske daginstitutioners indsatser og disses betydninger for pædagogisk personale, børn og familier under COVID-19 pandemien 2020/2021 er skrevet af Kirsten Elisa Petersen. Rapporten er udgivet af DPU, Aarhus Universitet.

·         Hent hele rapporten

Arts, Førskole, Dagtilbud, Ledelse, Pædagoguddannelse/profession