Godt 200 forskere og politiske beslutningstagere fra Asien og Europa var i sidste uge samlet på Aarhus Universitet, Campus Emdrup. Den internationale alliance for livslang læring, ASEM Forum for Lifelong Learning, stod bag konferencen, der løb over fire dage. Et af emnerne på konferencen var den unikke nordiske læringsmodel for livslang læring, som også Ministeren for Børn og Undervisning, Christine Antorini, fremhævede, da hun åbnede konferencen.

Video: Børne- og undervisningsminister Christine Antorini åbner konferencen:

Uddannelse til alle lønner sig

I Norden har vi en stærk tradition for livslang læring, hvor offentlige såvel som private virksomheder prioriterer efter- og videreuddannelse for deres medarbejdere. Og det kommer os nu til gode i krisetider, lød en af pointerne fra konferencen.

Professor i uddannelsessociologi Andy Green fra Institute of Education, London University, har forsket i, hvorfor Norden udgør en så exceptionel region, der både er præget af social sammenhængskraft og stærk konkurrenceevne.

Professor Andy Greens indlæg handlede netop om 'Nordic Exceptionalism'. Han koblede den nordiske samfundsmodel med vores tradition for livslang læring og redegjorde for, hvorfor netop denne kombination ruster os i krisetider.

"Lige muligheder for uddannelse lønner sig. Meget tyder på, at uddannelse i form af livslang læring for alle har langt større betydning for staters konkurrenceevne end hidtil antaget. Ikke mindst har det betydning for den sociale sammenhængskraft i de nordiske samfund," sagde professor Andy Green.

Betyder det så, at Norden er det bedste sted i verden? Er der intet, vi kan gøre bedre? Selvfølgelig er der det, understregede Andy Green.

"De nordiske lande mærker også krisen, men det, at man her har valgt at investere i uddannelse i form af livslang læring for alle, betyder, at de nordiske lande i dag er godt klædt på til at håndtere den aktuelle økonomiske krise," sagde professoren.

Fra udgift til investering

Danske forskere var også på banen med deres bidrag til den nordiske exceptionalisme. Professor Ove Korsgaard gav et historisk overblik over udviklingen i de nordiske velfærdsstater, mens lektor Søren Ehlers satte nye perspektiver i spil med udgangspunkt i EU's ændrede fokus fra uddannelse til læring. Han påpegede, at vi i hele Europa har været vidne til et paradigmeskift inden for uddannelsesområdet, som for alvor tog fart efter vedtagelsen af Maastricht-traktaten (1993). Her ændrede man fokus i EU og i OECD, så man i dag vægter outcome frem for input i forhold til livslang læring.

"Vægten er nu på læreprocesser og kompetenceudvikling, mens det sådan set er underordnet hvilken lærebog, du har," sagde Søren Ehlers.

Samtidig ser han et skift i synet på uddannelse fra udgift til investering:

"Tidligere var de nordiske lande groft sagt optaget af uddannelse og udgifterne til at opdrage og udvikle næste generation til gode samfundsborgere. I dag er de nordiske konkurrencestater optaget af læring som en investering, der skal give samfundet et afkast," lød det fra Søren Ehlers.

Kontakt

Har du spørgsmål til konferencens oplæg og keynote speakers, kan du kontakte:

Claus Holm
E: clho@dpu.dk
M: 2688 5600