Bøgetræer og borgerskab er skiftet ud med skorstene, jernbaner og politisk agitation i en ny udstilling på ARoS, som forskere på Aarhus Universitet i samarbejde med museet har skabt med udstillingen ”GULD – skatte fra den danske guldalder”.

Det er adjunkt i kunsthistorie Karina Lykke Grand, der som kurator på projektet har fået lov til at dykke ned i museets samling og besøgt danske og udenlandske museer samt indsamlet værker fra private. Det er en indsats, der har resulteret i over 200 værker, som giver et noget anderledes syn på guldalderen.

-Jeg har gerne ville vise, at de danske guldalderkunstnere med deres værker gik nye veje, brød med traditionerne og udviste mod og nysgerrighed i både motiv og teknik. Vi kender måske guldalderens mesterværker som storslåede landskaber, pæne borgerlige portrætter og uspolerede italienske seværdigheder fra kunstnernes rejser. Men der er også andre og mindre kendte historier om guldalderen, som fortjener at komme frem i lyset. Guldalderen var også et samfund i forandring. Det var en dynamisk periode med opfindelser som f.eks. damplokomotivet, dampskibet og fotografiet, forklarer adjunkt Karina Lykke Grand.

Malerierne var en stille revolution

Udover at udstillingen viser de mindre kendte guldaldermalerier, så sætter den også de kendte malerier ind i nye sammenhænge med tidens litterære, teknologiske, naturvidenskabelige og ikke mindst politiske tendenser. 

-Kunstnerne var ofte nære venner med den politiske elite, og de konstruerede malerierne ud fra en fælles vision om, at borgerskabet skulle styre Danmark. Mens bøgeskoven symboliserede borgerskabet, var egetræerne et billede på kongen og enevælden.  Malerierne var datidens medier, der førte en stille revolution med stor betydning. Det har man hidtil ikke har haft så meget øje for i fremstillingen af guldalderen.  

Samarbejdet er forbilledligt

Karina Lykke Grand har som forsker skrevet ph.d.-afhandling om guldalderen og også for nyligt udgivet bogen ”Dansk guldalder. Rejsebilleder”. Og netop den forskningsmæssige tyngde har været med til at tage udstillingen et nyt sted hen, fortæller museumsinspektør Lise Pennington, der har været medkurator på udstillingen og bindeleddet mellem museum og universitet.

- Det er en gennemresearchet udstilling baseret på mange års forskning i perioden, og det er en viden, vi som museum ikke ligger inde med. Med den forskningsbaserede tilgang bliver guldalderen foldet ud på mange forskellige videnskabelige niveauer, og det er netop i udstillingens krydsfelter mellem kunst, litteratur, videnskab og politik, at det nye billede af guldalderen tegner sig.

Museumsinspektøren kalder desuden samarbejdet for et skoleeksempel, hvor alle får noget ud af partnerskabet.

-Det kan være svært at finde et emne eller en facon, hvor både museum og universitet får noget med hjem. Men her er der en rigtig god balance. Som museum får vi en original udstilling og fremstilling af guldalderen, og samtidig resulterer udstillingen også i et 304 siders gennemillustreret forskningsbedømt katalog med bidragsydere fra universiteter og museer, forklarer Lise Pennington, og der også kan fortælle, at det er første gang museet er med til at udgive et peer-reviewed katalog.

Fra Aarhus Universitet er det lektor i nordisk Dan Ringgaard, professor Helge Kragh fra Center for Videnskabsstudier og Karina Lykke Grand, der har leveret tekster til kataloget.

Udstillingen varer frem til 20. oktober 2013.

• Læs mere om udstillingen ”GULD – skatte fra den danske guldalder”