Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskningsgruppe sætter fokus på lægers brug af tolke i konsultationen

Kommunikationen halter, når læger bruger tolke i konsultationen med etniske minoritetsborgere. Det resulterer i manglende medicinindtag, færre henvisninger og unødvendige indlæggelser. I et nyt studie vil forskere fra Aarhus Universitet undersøge, hvordan tolkningen mellem læge og patient kan blive bedre.

18.12.2020 | Marianne Ester Back

Det antages, at cirka 95 % af tolkene i sundhedssektoren er uden uddannelse, og så længe det ikke er et lovkrav, at tolke skal være certificerede, så vil kvaliteten fortsætte med at lide under det. I et nyt projekt SundTolk, som er støttet af Steno Diabetes Center Aarhus med 500.000 kr., vil en række forskere fra Aarhus Universitet tage tolkeudfordringen op på en helt ny måde.

”I stedet for at prøve at opkvalificere tolkene, vil vi prøve at give lægerne en bedre indsigt i tolkning. Vi vil blandt andet give dem en række værktøjer, så de bedre kan interagere med både tolk og patient. Vi vil i første omgang have fokus på konsultationer omkring diabetes, fordi det er et ret kommunikationstungt emne, der kræver, at patienterne forstår, hvordan de selv skal agere derhjemme med at lægge deres livsstil om,” forklarer professor Helle Vrønning Dam, der tidligere har været med til at udgive en rapport om minoritetstolkemarkedet. I projektet står hun for den tolkemæssige ekspertise, mens lektor Matilde Nisbeth Brøgger og professor Karen Korning Zethsen har sundhedskommunikation som forskningsområde.

I stedet for at prøve at opkvalificere tolkene, vil vi prøve at give lægerne en bedre indsigt i tolkning.   

Konkrete råd fra sidelinjen

I første omgang har forskningsgruppen udvalgt fem klinikker, hvor de skal observere konsultationerne mellem læge, patient og tolk. På baggrund af deres observationer vil de afholde kurser for hele sundhedspersonalet i klinikken.

”Vi vil blandt andet undersøge, hvordan sundhedspersonalet kontakter tolkene. Det er vigtigt at give tolkene en mulighed for at forberede sig blandt andet ved at informere dem om emnet for konsultationen,” forklarer Helle Vrønning Dam og tilføjer, at netop tolkenes manglende fagterminologi ofte er et af kritikpunkterne fra lægerne. Omvendt skal lægerne også undgå at bruge for mange fagtermer i deres kommunikation med patienterne.

Af andre forslag til hvad lægerne konkret kan gøre for at forbedre tolkemedieret læge-patient kommunikation, fremhæver Helle Vrønning Dam:

”Vi skal sætte lægerne ind i, at det er nødvendigt med kortere taletid, så tolken får tid til at oversætte. Og samtidig give lægerne en forståelse for, hvad de kan forvente af en tolk. En tolk oversætter ikke ord til ord, men budskaber. Og så er det vigtigt, at lægen taler direkte til patienten og ikke til tolken.”

Forskerne er i gang med at forberede dataindsamling og udvikle interventionen. Feltarbejdet ude i klinikkerne afventer situationen med corona, da forskerne gerne vil studere kommunikationen uden brug af mundbind.


Kontakt

Helle Vrønning Dam, Professor ved Institut for Kommunikation og Kultur
Mail: hd@cc.au.dk
Mobil: 25385445

Sundhed og sygdom, Sprog og kommunikation, Bevillinger