Eksamenstiden nærmer sig, og undervisere og studerende forbereder sig på, at den i år bliver anderledes end normalt. Mange skal for første gang afvikle online eksaminer, og det samme gælder de indledende eksamensvejledninger. 

Måske har du som underviser allerede stiftet bekendtskab med online vejledning? For mange er det dog fortsat ubetrådt land og derfor forbundet med en række udfordringer. Søren Bengtsen, der forsker og underviser i vejledning på Arts, understreger, at man sagtens kan etablere en tryg og udbytterig samtale online. Han kommer her med sine forslag til, hvordan det skal gøres.

Vejlederen sætter rammerne

“Først og fremmest er det vigtigt, at vejleder sætter en klar ramme for vejledningsprocessen fra starten,” indleder Søren Bengtsen. 

Han understreger, at forventningsafstemning er vigtig i alle former for vejledning - også den, der foregår online. Alt efter uddannelsestrin og fagets mål, må man klarlægge, hvem der eksempelvis indkalder til vejledningsmøder, laver en dagsorden, og hvordan materiale sendes mellem vejleder og studerende. Derudover er det en god idé at italesætte, hvilken form for feedback der ønskes. 

Søren Bengtsen forklarer yderligere, at en online vejledning må betragtes som en proces, hvor man løbende støtter den studerende. Dermed foregår vejledningen ikke udelukkende, når man mødes i et videomøde, men også gennem løbende kommunikation via andre platforme. Det er derfor vigtigt som vejleder at melde klart ud, hvilke platforme man er tilgængelig på og hvornår.

“Ofte er det for vejledere et spørgsmål om en balance mellem at være åben og tilgængelig og samtidig passe på, at vejledningen ikke griber om sig og sprænger de rammer, der tidsmæssigt er til rådighed,” pointerer han.

Flere formater komplimenterer hinanden

Med hensyn til, hvilke formater og platforme, der kan anvendes i forbindelse med online vejledning, mener Søren Bengtsen ikke, at det adskiller sig synderligt fra andre former for vejledning.

Den største forskel er den del af vejledningen, der normalt foregår ansigt til ansigt. Den skal nemlig foregå gennem et videkonferencemøde som fx ZOOM, Skype eller Collaborate. Forud for mødet kan det, ligesom inden den fysiske vejledning, være relevant at have givet skriftlige kommentarer på længere tekststykker, sådan at det kan danne et grundlag for samtalen under mødet. Derudover kan man løbende have kortere spørgsmål/svar-udvekslinger eller idégenerering over fx mail eller Blackboard. 

“Det vigtigste er, at man tænker over, hvilke formater man bruger til hvilke former for feedback og kommentarer – og at man ikke tænker formaterne som konkurrerende, men som komplementære,” fortæller Søren Bengtsen. 

Påtag dig værtsrollen

Når studerende og underviser mødes fysisk til vejledning, vil det som regel være helt naturligt for underviseren at påtage sig en form for værtsrolle og facilitere vejledningen. Men det kan være sværere i en online vejledning, fordi man som underviser måske føler sig på udebane.

Ifølge Søren Bengtsen er det dog mindst lige så vigtigt online at påtage sig værtsrollen og facilitere de gode rammer. For at skabe en udbytterig vejledning, må der etableres en række sociale normer i det online rum.

“Det kan man se, at erfarne vejledere gør ved fx at tage værtsrollen endnu tydeligere på sig, ved at facilitere mødet mere direkte og ved at metakommunikere omkring deres kommentarer,” fortæller Søren Bengtsen.

For de fleste studerende er det også uvant at blive vejledt online - og mange vil derfor have en forventning om, at underviseren tager teten og leder an. 

Vær eksplicit i din kommunikation

“Selvom man møder hinanden forholdsvist direkte og ’tæt på’ i videobaseret online vejledning, opleves man ofte ’langt væk’ fra hinanden,” fortæller Søren Bengtsen. 

Han peger på, at der ofte er en helt masse uudtalte og ubevidste sociokulturelle signaler, vi sender, når vi mødes fysisk. Og netop den manglende kropslige og rumlige nærhed samt de manglende sociale markører, som fx kropssprog og brug af øjenkontakt, kan være med til at skabe en distance i vejledningen. 

“Det betyder, at vejleder og studerende skal være mere eksplicitte i brugen af både det talte sprog og kropssproget for at sikre, at den anden part ikke blot forstår, hvad der konkret siges, men også forstår den betydning, som det får i forhold til graden af vigtighed og prioritet,” forklarer han. 

Helt lavpraktisk betyder det fx, at man som vejleder gerne må insistere på, at ens studerende tænder for deres kamera under vejledningen - hvad enten man vejleder enkeltpersoner eller større grupper. For ifølge Søren Bengtsen er bl.a. kropssprog alfa omega for at skabe en tryg og klar kommunikation.

“Det er helt centralt at få skabt god kontakt og klar kommunikation, som er grundlæggende for fokus, tryghed, lytning og udbytte af feedback’en, der gives,” afslutter han.

Se mere her: