Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Har Corona-krisen skabt en fornyet forståelse for humanioras samfundsbetydning?

Det mener dekan på The Faculty of Arts, Johnny Laursen, der fra hjemmekontoret på en stille villavej i Hasle, har fulgt godt med i nyhedsbilledet under Corona-krisen. Og her har han også noteret små lysglimt, selv om baggrunden er alvorlig. Det samme har flere forskere på fakultetet.

15.06.2020 | Anja Kjærgaard

Foto: Søren Kjeldgaard AU Foto

Sjældent har videnskab fyldt mere i medierne end nu. Corona-krisen berører stort set alle aspekter af vores liv og involverer derfor også bidrag fra mange forskellige fagligheder. Og som to af Danmarks professorer i forskningsformidling, Maja Horst fra DTU og Anja C. Andersen fra Niels Bohr Instituttet, senest har gjort gældende i en artikel i Information, så står vi under Corona-krisen over for en udfordring, som skal løses ved hjælp af forskning. Dermed er Corona-krisen også med til at opbygge tillid til forskningen. Og det gælder i høj grad også den humanistiske forskning.  

”Det virkelig nye er den stigende erkendelse af, at humaniora og samfundsvidenskab er nøgle­videnskaber i at finde store samfundsmæssige løsninger," siger dekan Johnny Laursen.

”Der har under krisen været mange konstruktive møder mellem humanistisk forskning og journalistik, som har resulteret i mange gode og oplysende mediebidrag; artikler, debatindlæg og endda en bogudgivelse – Danmarks første om Corona-krisen, som Mikkel Thorup fra Idéhistorie udgav, mens landet var lukket delvist ned.”

Dekanen tilføjer, at fakultetets medarbejdere har en stolt tradition for forskningskommunikation. Men det er en egentlig revolution, som optager ham i denne tid: 

”Det virkelig nye er den stigende erkendelse af, at humaniora og samfundsvidenskab er nøgle­videnskaber i at finde store samfundsmæssige løsninger. Samfundsorganisation, adfærd, kultur, IT og kommunikation har hånd i hånd med medicin og teknologi ydet vigtige bidrag til at afværge den sund­hedsmæssige trussel. Jeg er overbevist om, at det er den samme alliance af vidensområder, som skal møde bæredygtigheds- og klimaudfordringerne og de andre store samfundsomvælt­ninger, som venter forude,” fortæller Johnny Laursen.  

Et bredt vidensberedskab har vist sig vigtigt 
Et synspunkt Peter Dalsgaard deler. Han er professor i Informationsvidenskab og forsker til dagligt i, hvordan digitale teknologier påvirker kreative processer og innovation. Han er samtidig også et eksempel på den videnskabelige mobilisering, der har fundet sted og til stadighed finder sted under Corona-krisen. Han er således engageret i flere nye Corona-relaterede forskningsprojekter og tværdisciplinære netværk. Han fortæller: 

”Krisen har tydeliggjort, hvor vigtigt det er med et bredt vidensberedskab. Et beredskab, der naturligt nok rummer sundhedsfaglig viden om epidemier og viden om, hvordan vira udvikler sig og spreder sig. Men mindst ligeså vigtigt et beredskab, der har indgående kendskab til, hvordan vi adfærdsmæssigt skal reagere i forskellige kontekster, hvordan vi skal kommunikere, eller hvordan vi for eksempel kan lære på afstand.” 

Genstandsfeltet for Peter Dalsgaards egen forskning handler om, hvordan digitale teknologier påvirker kreative processer og innovation, og hans viden er dermed også relevant i forhold til udvikling af noget så konkret som en smitteopsporings-app. 

”Når vi skal udvikle en ny teknologi, er det jo ikke kun et spørgsmål om at få teknologien til at spille, men også at designe den, så den passer ind i den praksis, den skal bruges i,” fortæller han og uddyber:

”Et af de nye forskningsprojekter, jeg er involveret i, sigter mod at udvikle et borgerinvolverende idekatalog, som alle kan tilgå, hvor vi indsamler best practise-eksempler på, hvordan vi kan genåbne og gentænke vores samfund, mens vi lever med Corona. Det handler om alt fra mental velbefindende og social isolation over smitteopsporing til erfaringer med remote work.”

Verden kan nu være anderledes
Selv om baggrunden er alvorlig, ser Peter Dalsgaard således positivt på nogle af effekterne af Corona-krisen. Dels er der, ifølge ham, skabt en større respekt for videnskab, dels er der etableret et helt nyt mulighedsrum for, at verden faktisk kan være anderledes. Corona-krisen griber således også ind i, hvordan vores liv og hverdag leves og ser ud - ikke bare nu her, men også på den lange bane.

Hverdagslivet er også omdrejningspunktet for lektor i pædagogisk antropologi, Ida Wentzel Winther, ekstern lektor Tina Langholm Larsen på religionsvidenskab samt centerleder ved Grundtvig Centeret, Katrine Frøkjær Baunvig, som alle er tildelt midler til forskning i Corona-krisens betydning og indflydelse. Førstnævnte har med støtte fra Velux Fonden indledt projektet ”Familieliv i en Corona-tid”. Der er tale om et etnografisk forskningsprojekt, som undersøger børnefamiliers hverdagsliv under de ændrede vilkår, som Corona-epidemien medfører i Danmark. 

Men hvordan kan den forskning være relevant – også efter Corona-epidemiens eventuelle ophør?
”Formålet med projektet er at bidrage med ny viden om, hvordan familier håndterer de drastiske og hurtigt skiftende livsomstændigheder, som Corona-krisen resulterede i. Vores forskningsspørgsmål, og det, vi søger at blive klogere på, er:  Hvordan organiserer og håndterer familier hverdagen i lyset af Corona-epidemiens risici og restriktioner, når hjemmet bliver den primære ramme 24/7 for hverdagslivet? Hvilke former for sårbarhed og robusthed opleves som væsentlige? Samt hvilke forestillinger gør man sig om, hvordan dette Corona-forår sætter varige spor i måderne at være familie på? De spørgsmål undersøges med fokus på familiers koordinering, samvær og oplevelser af nærvær og fravær i sociale relationer - for eksempel i forhold til bedsteforældre, delebørn/søskende og børns legekammerater samt overgange og grænser mellem familieliv, institutions-, skole- og arbejdsliv, ” fortæller lektor Ida Wentzel Winther.

Et andet hverdagsaspekt, der måske – måske ikke - vil være forandret for bestandigt er den religiøse praksis. Tina Langholm Larsen, ekstern lektor ved religionsvidenskab, har sammen med en forskningsgruppe tilknyttet Center for Samtidsreligion lavet en ny undersøgelse af, hvordan 179 anerkendte trossamfund i Danmark har håndteret COVID-19. Med anerkendte trossamfund forstås alle de danske trossamfund, der står uden for folkekirken. De nye religiøse praksisser og organiseringsformer under Corona-krisen kan muligvis få langsigtede konsekvenser. 

”Under krisen ser vi, at flere trossamfund begynder at eksperimentere med digitaliserede prædikener og ritualer, og ligeledes har det fysiske sted fået en mindre central betydning. Disse tendenser åbner for teologiske diskussioner af digitaliseringen af religion, og samtidigt udvider de muligheden for ”langdistance-religion”. Hvis man alligevel ikke behøver at mødes fysisk, så kan de religiøse fællesskaber jo sagtens gå på tværs af store geografiske afstande og dermed antage transnationale former. Det er som sådan ikke noget nyt – transnational og global religion har eksisteret længe – men i undersøgelsen ser vi, at i takt med at online-aktiviteten stiger under krisen, så udbygges relationerne mellem ellers geografisk adskilte religiøse grupper. Det gælder både nationalt og transnationalt,” lyder det fra Tina Langholm Larsen, der samtidig i den nyligt offentliggjorte forskningsartikel kan slå fast, at det foretrukne medie, der er blevet brugt som informationskanal blandt de anerkendte trossamfund under COVID-19, har været Facebook.

Fra forskning til public service
Facebook har også været et hyppigt anvendt medie, når dirigent Phillip Faber har sunget dagen i gang live på Facebook. Virtuel fællessang er blevet et behov, der styrker vores følelse af at stå sammen i en krise, hvor vi skal holde afstand. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal Katrine Frøkjær Baunvig undersøge, hvordan virtuel fællessang styrker vores følelse af at stå sammen i en krise, hvor vi skal holde afstand.

”Jeg vil med afsæt i en bred mængde digitalt data fra nyheds- og sociale medier undersøge, hvordan den danske befolkning bruger og forstår de virtuelle sangritualer, som på rekordtid voksede sig enormt populære. Denne viden skal hjælpe os til at forstå sådanne ritualers funktion og potentiale i en digital tidsalder – ikke mindst, mens Corona-krisen kradser, og større sociale sammenkomster er umuliggjort i en længere periode. For under myndighedernes påbud om begrænsning af fysisk samvær opstår der behov for at finde nye måder at foretage kollektive markeringer af større begivenheder. I samarbejde med DR er vi derfor ved at omplante nogle af de teoretiske overvejelser, der ligger til grund for en undersøgelse i virtuelle fejringer af den ungdom, som ikke må holde traditionelle afslutninger på uddannelsesinstitutionerne,” fortæller Katrine Frøkjær Baunvig. 

Forskningsprojektet laves, som nævnt, i samarbejde med DR, som vil kunne bruge forskningen til at udvikle deres programmer. 

At være sammen om at stå sammen
Når alt kommer til alt, har krisen med andre ord vist, hvor vigtigt det er at være sammen om at stå sammen. Det fortæller prodekan ved Arts og filosof Anne Marie Pahuus:

”I forhold til at orientere sig samfundsmæssigt og i udøvelsen af dømmekraft, er det afgørende, at vi forholder os medmenneskeligt og etisk til for eksempel smitte – at forstå smitte som mere end at ’jeg kan blive syg’ eller ’mine gamle forældre kan blive syge’ og til at forstå, at også mennesker på gaden, som man ikke kender - ja vi alle – kan have fælles gavn af en fælles indsats, hvor mange har betalt en høj pris. Det har været en sag, som har samlet befolkningen på en radikal ny måde. Det er en sådan solidaritet, som har skullet til i forhold til et overdrevent ressourceforbrug af sparsomme naturressourcer – og det er denne solidaritet, som aktuelt også viser sig, når vi lige nu verden over reagerer på racisme og uretmæssig og voldelig udnyttelse af et magtmonopol. Måske er tiden netop kommet til et samfundssind, som bedre kan beskrives med et sprog, der giver plads til værdier – og ikke økonomisk værdi, men menneskelige og samfundsmæssige værdier levet ud i en hverdag, som har taget en uventet drejning, hvor verden aldrig helt bliver den samme igen.”  

Videnskabelig mobilisering skal bæres ind i fremtidens diskussioner
De mange videnskabelige perspektiver i forhold til den aktuelle Corona-situation afspejles ikke alene i nye bevillinger, men også i et nyt behov for digitale kompetencer af den art, som det nye center for humanities computing besidder. Med dét center bygges der bro mellem samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne i Michael Bang Petersens og Andreas Roepstorffs projekt, HOPE. Sidstnævnte leder også projektet ”Experimenting, Experiencing, Reflection”, som involverer et lille kunst-videnskabsprojekt i samarbejde med den verdenskendte kunstner Olafur Eliasson. Et projekt, som alle i øvrigt kan bidrage aktivt til. Projektet hedder We used to? Og kan ses her: https://www.weused.to/. Bidragene til det projekt kommer fra hele verden. Et af bidragene lyder: 

We used to take everything for granted.

Now we know better.

Dekan Johnny Laursen imødeser, at der i endnu højere grad end tidligere vil vokse tværvidenskabelige projekter ud af denne tid.

”Det samarbejde på tværs af humanioras egne fagligheder og ind i andre videnskabsgrene og ud i et samfund, der leder efter nye måder at opbygge et bæredygtigt demokrati på, bliver sammen med de kandidater, vi uddanner i de kommende år, en vigtig del af det, som et fremtidigt samfund skal bygge på,” lyder det fra dekan Johnny Laursen.

Forskning, Arts