Nogle studerende diskuterer i små grupper, hvordan de kan få identificeret det problemfelt, som de skal komme med et løsningskoncept til. En velkendt situation på universiteterne, men computerne og sprittusserne er denne gang skiftet ud med pap, limpistoler og vingummibamser, når de studerende skal lave en fysisk model af deres case. Sådan kan det nemlig også se ud, når de studerende i Humanistisk Innovation skal udvikle deres nye ideer.

Det er et af flere nybrud, der kendetegner undervisningen i Humanistisk Innovation. Et nyt fag på 9. semester, der udbydes til alle kandidatstuderende på tværs af fagene på Faculty of Arts. Som noget nyt er der nemlig blevet tilknyttet en professionel designer, Mikkel Venge, som en af underviserne for at præsentere de humaniorastuderende for en række af de værktøjer og metoder, som ellers primært tages i brug i designvirksomheder, når der skal udvikles nye ideer, modeller og koncepter.

”Jeg har undervist studerende ved designuddannelserne og ingeniøruddannelserne, men det er første gang, jeg har været i kontakt med humaniorastuderende, så jeg har været spændt på, hvordan de ville reagere, når de selv skulle skabe noget. Ville de være tøvende, eller ville de kaste sig ud i det uden faldskærm og facitliste? ”siger Mikkel Venge, der  ved siden af undervisningen arbejder med bæredygtig produktudvikling for Holmris B8, som er landets største leverandør af møbler til virksomheder og organisationer.

”Man kan med fysiske modeller visualisere en ret kompleks problemstilling og derved komme længere ned i den. Det kan eksempelvis være med til at synliggøre både medarbejderens, kundens og arbejdsgiverens perspektiver. En af udfordringerne for de studerende i kurset har derfor været, at de under tidspres skulle lave primitive prototyper med limpistoler, pap og vingummibamser. Ideen er simpelthen at fjerne muligheden for at skabe noget, der er æstetisk. Når den mulighed er taget væk, så kommer der et rent fokus på, hvad funktionen af modellen er. Blærefaktoren ryger så at sige ud, for du kan ikke lave noget, der ser godt ud, og det har de studerende taget utrolig godt imod”, siger Mikkel Venge.

Frygten for ikke at være kreativ forsvinder

Det ser da også lidt mærkeligt ud, når remedierne er pap og vingummibamser eller LEGO-klodser og -figurer, men der er skam alvor og forskning bag, forklarer Michael Mose Biskjær. Han er lektor i designkreativitet og innovation ved Institut for Kultur og Kommunikation på Aarhus Universitet og er ansvarlig for faget.

”Det fjerner frygten for ikke at kunne bidrage kreativt, og vi kommer simpelthen ind i den rå proces, hvor det ikke er indpakningen, men ideerne og tankens klarhed, der træder frem. Det bliver sværere blot at tale eller skrive sig ud af svaghederne i ræsonnementerne, når du skal lave en fysisk manifestation af dem”, siger Michael Mose Biskjær og peger på, at i humaniora fokuseres der ofte på sprog og tekster, og derfor kan man som studerende godt befinde sig meget oppe i hovedet, men man lærer også med hænderne.

”Når du bliver udstyret med materielle genstande, så er det med til at påvirke den måde, du tænker på. Det ændrer også samarbejdet de studerende imellem, når de sidder og skal arbejde sammen om at skabe innovative løsningskoncepter. I det øjeblik de sidder i en gruppe og fysisk skal visualisere det, de gør, og de faktisk også bliver udstyret med de nødvendige redskaber og remedier til det, så påvirkes også de kreative processer, de studerende imellem.”

Innovation med afsæt i humanistisk kernefaglighed

Humanistisk Innovation skal gribe ind i de studerendes humanistiske kernefaglighed og give dem en oplevelse af, at de kan skabe værdi for andre mennesker netop med den faglighed, forklarer Michael Mose Biskjær om baggrunden for faget.

”Noget af det, vi gør op med på kurset, er forestillingen om, at innovation og værdiskabelse kun handler om vækst, nøgletal og økonomisk bundlinje. Værdi kan også skabes på andre måder, fx som social eller kulturel værdi. Vores erfaring er, at det at arbejde med et bredt værdiskabelsesbegreb taler til humanister, der brænder for at gøre en forskel og bringe deres faglighed i spil på en måde, der flytter noget konkret ude i verden”, siger Michael Mose Biskjær.

Problemet for mange humanistiske studerende kan være, at der er relativt få jobs som en-til-en passer med deres specialiserede faglighed. Omvendt er det utilfredsstillende, hvis man skal ud at konkurrere som rene generalister på arbejdsmarkedet efter en lang og specialiseret uddannelse, hvor man har udviklet en dyb faglighed, forklarer Michael Mose Biskjær.

”Humanistisk Innovation søger at tale ind i de de grundlæggende kompetencer, som humanister har. De er enormt dygtige til analyse , fortolkning, diskussion, argumentation, videnstilegnelse og formidling. Og så få dem bragt i spil i forhold til rent faktisk at gå ud og skabe noget værdi i forhold til komplekse, konkrete problemstillinger, der har mennesket i centrum”, siger Michael Mose Biskjær.

Mødet med virkeligheden

På kurset møder de studerende organisationer og institutioner samt etablerede såvel som start-up-virksomheder, der præsenterer forskellige cases. Samtidig giver kursets tredje underviser, ekstern lektor i designledelse, Pia Storvang, de studerende en indføring i innovations- og projektledelse. Det skal sikre struktur i den kreative proces og skabe nye indsigter i interessenterne og deres problemstillinger som forudsætning for værdiskabende innovation i de enkelte cases.

På kurset i efteråret 2022 er de tre cases et stort AU-forskningsprojekt, SHAPE, der handler om borgerinddragelse og digitalisering, en lille start-up-virksomhed, der er tilknyttet AUs start-up hub, The Kitchen, og som har udviklet et nyt timeregistreringssystem til cafeer og andre mindre firmaer, og endelig en mindre udviklingsorganisation, hvis formål er at fremme bæredygtig bosætning i den tredje verden.

Der er to forskellige grupper af studerende på hver case, som så arbejder med en fælles problemstilling præsenteret ved semesterstart. Pointen er imidlertid, at alle de valgte cases har et perspektiv, som rækker ud over at præsentere løsningsforslag for den konkrete organisation eller virksomhed. De repræsenterer nemlig eksempler på komplicerede problemstillinger, som de studerende også kan møde, efter de har afsluttet deres universitetsuddannelser.

”Hvis man eksempelvis kaster et blik på de mange idealistiske institutioner og foreninger inden for både udviklingssamarbejde, socialt hjælpearbejde og miljøområdet, så har de ofte de samme udfordringer med både at tiltrække og engagere nye medlemmer og frivillige aktivister. De er ligesom resten af ’Foreningsdanmark’ under pres. Et ’quick fix’ kan altid være at styrke deres tilstedeværelse på de sociale medier og samle en masse likes. Men det flytter bare ikke noget som helst i forhold til organisationen, fordi problemstillingen jo så er der igen om tre måneder”, siger Michael Mose Biskjær og fortsætter:

”De studerende skal være med til at udvikle idéer og koncepter, der i stedet fokuserer på, hvordan man kan skabe varige forandringer og varig værdi. Man kan jo altid lave nye kampagner for en given organisation, forening, institution eller virksomhed. De kan fx brande lidt bedre på Instagram og sådan noget. Men det er ikke innovation. Det er i virkeligheden bare markedsføring.”

Dejligt at være i forbindelse med virkeligheden

At der er blevet taget positivt imod de forskellige nybrud i undervisningen, er også tydeligt, når man taler med de studerende på faget, der sidder samlet til workshop i The Kitchen for at få feedback på deres foreløbige koncepter.

”Vi synes, at det her fag er det bedste, der er sket for os på universitetet. Det kan tit være svært at sætte ord på sine evner, og hvad det egentlig er, man kan tilbyde på den anden side af universitetet. Men det her fag giver os nogle konkrete metoder, som vi aldrig er blevet præsenteret for på universitetet før”, siger Celina Rosleff, der er kandidatstuderende på Nordisk Sprog og Litteratur.

Hun arbejder med en case, hvor de studerende undersøger, om man kan forbedre medarbejdertrivselen og gøre arbejdspladser på cafeer og mindre virksomheder mere attraktive ved at udvikle et Trustpilot-lignende system for medarbejdere baseret på en videreudvikling af et eksisterende timeregistreringssystem.

”Vores undervisere formår hele tiden at holde undervisningen relevant i forhold til, at der også er en anden verden, når vi er færdige med vores speciale. Vi får et meget godt indblik i, hvordan vi kan differentiere os på arbejdsmarkedet, og vi bliver simpelthen bedre til at sætte ord på den værdi, vi som humanister kan komme med”, siger Celina Rosleff.

Det samme lyder fra studiekammeraten Cecilie Nielsen, hvis case handler om at udvikle et større frivilligt engagement og tilslutning til en lille NGO, der arbejder med udviklingsproblemer i den tredje verden.

”Det at arbejde så tæt sammen med en virksomhed er helt anderledes end det, som vi plejer at gøre på universitetet. Normalt sidder vi og læser vores tekster og finder ud af, hvad nogle teoretikere har sagt om en given sag. Men nu sidder vi faktisk og har møder med nogle organisationer og virksomheder, som giver os input – og som har lyst til at få vores input. Det føles helt anderledes, at der faktisk er nogen, som tager én alvorligt, og at det, vi laver, bliver brugt at nogen i den anden ende. Det er bare megafedt”, siger Cecilie Nielsen.

LinkedIn blev grundlagt af en filosof

Michael Mose Biskjær peger på, at der er nogle fordomme omkring humanister, som der skal gøres op med, og at et fag som Humanistisk Innovation kan være en måde at gribe den udfordring an på.

”Man kan ofte møde en beskrivelse af humanister som nogen, der kun skaber viden for videns egen skyld, mens det er forretningsfolk, iværksættere og alle mulige andre, der skaber vækst. Men det er en stor misforståelse, for der er masser af historier om humanister, som har skabt virkelig levedygtige virksomheder baseret på deres humanistiske kernefaglighed og evne til at skabe ny viden. Der er ofte tale om en falsk modsætning”, siger Michael Mose Biskjær.

Han peger på bl.a. GoMore, der er Danmarks største side for privat biludlejning, leasing og samkørsel, og som blev stiftet af de to filosoffer, Matias Møl Dalsgaard og Søren Riis. Et andet eksempel er LinkedIn, som er kendt af de fleste. Mere end 2,5 millioner danskere har en profil, og det gør LinkedIn til det næststørste sociale netværk herhjemme kun overgået af Facebook. Men hvad færre ved, er, at LinkedIn ikke blev skabt af entreprenante dataloger eller finansfolk, men derimod udtænkt af en humanist.

”Stifteren af LinkedIn, Reid Hoffman, der i dag er en af mest indflydelsesrige personer i Silicon Valley, har en kandidatgrad i filosofi fra Oxford. Han har ofte fremhævet, at det netop var hans humanistiske baggrund, der gjorde det muligt for ham at skabe LinkedIn. Hvis ikke man får et større blik for den viden og de kompetencer, som humanister kan bidrage med, og giver dem mulighed for at byde ind, så går vi glip af en masse innovation og værdiskabelse i samfundet.”

Yderligere information

Læs mere om Humanistisk innovation på fagets hjemmeside her: