Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Millionbevilling til forskere fra Arts fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF)

Syv forskere fra Arts har fået tildelt millionbevillinger af Danmarks Frie Forskningsfond, som hvert forår giver støtte til nogle af de mest lovende og originale ideer på tværs af videnskabelige miljøer.

Syv forskere fra Arts har fået tildelt millionbevillinger af Danmarks Frie Forskningsforbund. Foto: Søren Kjeldgaard, AU Foto.

"De danske forskningsmiljøer fostrer forskere af meget høj kvalitet. Det er tydeligt, når vi ser niveauet på de forskningsprojekter, som i år har ansøgt om midler. Det er samtidig forskning, som spænder vidt i fagområder, og som har potentialet til at skabe videnskabelige nybrud til gavn for hele samfundet," lyder det i en pressemeddelelse fra Maja Horst, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond.

Årets modtagere fra Arts er:

Fra Institut for Kultur og Samfund

Bevillingsmodtager:
Christian Bøgh Normann Gade, lektor

Titel på forskningsprojektet:
After Access to Justice: Exploring the Development of Local Social Dynamics and Perceptions of Justice in Northern Uganda after the ICC’s Access to Justice Project

Om forskningsprojektet:
Den Internationale Straffedomstol (ICC) er blevet kritiseret for at repræsentere en problematisk form for 'distanceret retfærdighed', hvor lokale ofre ikke inddrages tilstrækkeligt i ICC’s retsprocesser. Derfor igangsatte ICC, i samarbejde med det danske udenrigsministerium, projektet 'Access to Justice' i 2017. Målet var at adressere kritikken af ICC ved at bringe retssagen mod Dominic Ongwen, en tidligere general i oprørsgruppen Lord’s Resistance Army, tættere på Ongwens ofre i Norduganda. Det skete gennem aktiviteter i ofrenes lokalområder, for eksempel fremvisning af videoer fra retssagen og dialogmøder. En evaluering viser, at ofrene generelt var positive overfor projektet. Dataen viser dog også, at inddragelsen af ofrene har forøget deres forventninger til den nu forestående udmåling af erstatning, samt skabt bekymring for, om nogle uretmæssigt vil positionere sig som ofre for at modtage erstatning. Der er således potentiale for lokal frustration og konflikt, hvis de øgede forventninger ikke indfries, eller hvis erstatningen opleves fejlagtigt fordelt. Gennem kvalitative og kvantitative metoder, vil dette DFF-projekt følge udviklingen af de lokale sociale dynamikker og opfattelser af retfærdighed, der vil udspille sig i kølvandet på 'Access to Justice'-projektet, med særligt fokus på ofrenes oplevelse af erstatningsudmålingen. Projektet vil bidrage med unik viden om mulige langvarige konsekvenser ved at bringe internationale retsprocesser tættere på lokale ofre.

Bevillingsstørrelse: 2.876.802 kroner.


Bevillingsmodtager:
Anders Sybrandt Hansen, lektor

Titel på forskningsprojektet:
The End of Ethics? High-Tech State Moralism and Popular Surveillance in Contemporay China

Om forskningsprojektet:
Kinas Kommunistiske Parti efterstræber i dag at skabe moralske borgere og et moralsk samfund. Af denne årsag har den kinesiske stat ikke alene revolutioneret sin digitale overvågning af befolkningen, kinesiske borgere opfordres nu også til at angive hinanden for umoralsk adfærd. Dette forskningsprojekt undersøger denne nye højteknologiske statsmoralisme. Projektet undersøger, hvordan den praktisk udfolder sig ved hjælp af etnografisk feltarbejde blandt 'grid managers', som har til opgave at opretholde harmoniske relationer på gadeplan, og ved hjælp af interviews med deltagere i cases om moralsk angiveri. Vi spørger, hvordan statens moralistiske projekt tiltrækker deltagere; hvordan projektet diskuteres i kinesiske medier; og hvordan statsmoralismen påvirker det etiske liv og sociale relationer på et samfundsplan. Det er projektets hypotese, at hverdagslivet rummer talrige pragmatiske og kyniske måder at omgå den højteknologiske statsmoralisme, men at den samlede samfundsmæssige effekt stadig kan være skadelig, såsom ved at underminere den sociale tillid. Vi ønsker med projektet at bidrage med ny empirisk viden til den offentlige debat om lov og moral, frihedsrettigheder og den fremtidige brug af digital teknologi i demokratiske såvel som autokratiske stater.

Bevillingsstørrelse: 2.878.332 kroner.


Bevillingsmodtager:
Christian Thrue Djurslev, videnskabelig assistent

Titel på forskningsprojektet:
How the Christians Stole the Past: Contestation, Education, and Interaction in Imperial Literary Culture

Om forskningsprojektet:
Biskop Eusebios af Cæsarea skrev historie, da han i begyndelsen af 300-tallet udgav det første værk om den kristne kirke på hovedsproget græsk. Eusebios’ 'Kirkehistorie' opnåede enorm succes og er i dag en af vores vigtigste kilder til oldkirken. Men hvordan så kristen historieskrivning ud før Eusebios, og mens han levede? I dette projekt foretages den første omfattende undersøgelse af tidlig kristen historiografi. Formålet er at rekontekstualisere kristnes litterære aktivitet i den græske kultur i det romerske imperium. Denne nye fortolkningsmodel skaber flere perspektiver på det uopdyrkede materiale: Udviklingen af kristen historiografi; kristnes tætte men uudforskede forhold til tidligere og samtidige historieskrivere; og de hidtil uopdagede retoriske metoder og strategier, hvormed kristne kristeliggjorde fortiden og samtidig gjorde den mere overbevisende for samtidige læsere. Dette projekt afklarer alle disse forhold ved komparative, filologiske og historiografiske analyser. Det er teoretisk funderet i blandt andet 'transformation theory', som giver ny terminologi til at beskrive de kristnes revision af eksisterende skrifter fra kendte historikere som Herodot og Thukydid. Projektet bidrager med ny viden om kristen historieskrivning specifikt, antik historieskrivning generelt og den kulturelle dialog mellem kristne og ikke-kristne i en central historisk epoke. Det har potentialet til at ændre på vores opfattelse af kristendommens intellektuelle og kulturelle rødder.

Bevillingsstørrelse: 2.879.918 kroner.


Bevillingsmodtager:
Karen Gram-Skjoldager, lektor

Titel på forskningsprojektet:
Denmark in Exile - Practices of Displaced Politics 1940-45  

Om forskningsprojektet:
Med inspiration fra den nyeste internationale forskning er det projektets formål at bringe nye perspektiver og indsigter til dansk besættelsestidshistorie ved at fokusere på politiske og diplomatiske processer, der hidtil er undsluppet systematisk videnskabelig opmærksomhed: danske eksilsamfund og deres politiske aktiviteter. Den hidtidige forskning i danske eksilmiljøer under krigen har fokuseret på de eksilerede aktørers visioner, politiske handlinger og ikke mindst den indflydelse, de havde på besættelsen i Danmark og på Danmarks internationale status under og efter krigen. Med udgangspunkt i London, centrum for den allierede verden i Europa, og Stockholm i det neutrale Sverige vil dette projekt undersøge den danske eksiloplevelse i et bredere perspektiv med særlig opmærksomhed på den daglige praksis i eksilet og derved flytte opmærksomheden væk fra eksilpolitikkens ’hvad førte det til’ til dens ’hvordan gjorde man’. Projektet vil fokusere på fire områder i eksilet: Partipolitik, militær og efterretningsvirksomhed, modstand og kvinders rolle som formidlere af politiske kontakter i eksilets sociale netværkspolitik.

Bevillingsstørrelse: 6.059.274 kroner.

Fra Institut for Kommunikation og Kultur

Bevillingsmodtager:
Carsten Stage, professor

Titel på forskningsprojektet:
Genetic hauntings – Pre-patient illness narratives in the era of direct-to-consumer genetic testing

Om forskningsprojektet:
Genetic hauntings undersøger, hvordan udbredelsen af kommercielle og let tilgængelige gentests til brug i hjemmet udfordrer den måde, som vi forstår sygdom, sundhed og helbred på i dag. Siden introduktionen af kommercielle hjemmegentests i 2007 har millioner af mennesker benyttet sig af firmaers tilbud om at fortælle dem om deres genetiske ophav og/eller risici for på sigt at udvikle visse sygdomme. Muligheden for at opnå et overblik over potentielle fremtidige sygdomsforløb uden om sundhedssystemet er med til at ændre de forestillinger og fortællinger, der knytter sig til sygdomme og deres temporale, relationelle og handlingsmæssige aspekter. I projektet undersøger vi to centrale brugergruppers oplevelser af og fortællinger om genetisk hjemmetestning: 1) individer der på baggrund af en familiehistorie præget af alvorlig sygdom benytter sig af gentest og 2) biohackere der udnytter den nyeste genteknologi i forsøget på at optimere deres kroppes sundhedstilstand. I bestræbelsen på at analysere subjektive gentestnarrativer introduceres og udvikles begrebet ‘sundhedshauntologi’. Et sundhedshauntologisk perspektiv hjælper med at forstå, hvordan sygdom i dag grundet blandt andet populariseringen af gentestteknologier i stigende grad forstås og fortælles som allerede tilstedeværende på trods af fraværet af en diagnose. Projektet undersøger dermed en kulturel transformation, hvor sygdom forskydes til et præ-diagnostisk domæne, og sygdomsfortællinger begynder, inden symptomer manifesterer sig.

Bevillingsstørrelse: 2.846.315 kroner.


Bevillingsmodtager:
Stefan Kjerkegaard, lektor

Titel på forskningsprojektet:
Young Literary Practices (YoungLit). Exploring Current Transformations of the Literary System

Om forskningsprojektet:
YoungLit arbejder med den tese, at der findes en del unge mennesker (15-29-årige), der engagerer sig i litteratur på forskelligartede og innovative måder, der endnu er underbelyste. Med YoungLit vil vi således undersøge de unges praksisser og fællesskaber rundt omkring i landet og på internettet, fra forfatterskoler til hashtags. Ideen er at spørge åbent til, hvordan litteraturen bruges af de unge, og hvad der får dem til at engagere sig i den? Således ønsker YoungLit ikke at bidrage til ideen om litteraturens forsvinden, eller unge menneskers besvær med at læse (lange) bøger, men vil hellere positivt se på, hvordan den bruges af de unge i fællesskab og i forlængelse af deres i forvejen digitale hverdag. Unge menneskers brug af litteratur i disse randområder af det etablerede litteratursystem er ikke blot et uudforsket felt i litteraturforskningen, herunder litteratursociologien, det er også fraværende i bogpanelets årsrapporter. Det er vores forhåbning, at projektet vil bidrage til at forstå, hvilke kulturelle dynamikker, der er på spil, således at resultaterne kan anvendes strategisk i forhold til eksempelvis mere brugbar anvendelse af bibliotekerne i fremtiden samt en mere relevant litteraturundervisning i skolesystemet generelt.

Bevillingsstørrelse: 6.177.688 kroner.

Fra DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Bevillingsmodtager:
Eva Gulløv, professor MSO

Titel på forskningsprojektet:
Diverging Paths: Educational Choices and Social Divisions

Om forskningsprojektet:
Trods mange politiske tiltag er social og etnisk opdeling en tiltagende tendens i det danske uddannelsessystem. Et element heri synes at være de forståelser af status, der tilskrives forskellige elevgrupper, skoler og erhvervsrettede og akademiske uddannelser. Projektet undersøger disse sociale forestillinger og deres konsekvenser ved at gå tæt på de små hverdagslige og større afgørende valg, som forældre, børn og unge med forskellig social og etnisk baggrund træffer i forhold til uddannelse. Projektet består af fire delprojekter: Det første undersøger samspillet mellem børn i børnehaver og deres forældres overvejelser om skolevalg. Det andet udforsker hverdagen i to 9. klasser på en privat- og en folkeskole og interviewer elever og forældre om skoleerfaringer og valg af erhvervs- eller gymnasial ungdomsuddannelse. Det tredje undersøger, hvordan unge på en erhvervsskole og i et alment gymnasium efter den nye gymnasiereform identificerer sig med eller distancerer sig fra andre unge på tværs af og på samme institution. Det sidste projekt undersøger unges oplevelser på tre videregående studier, elektriker, pædagog og medicin, og udforsker, hvordan deres samlede skole- og uddannelseserfaringer påvirker deres studievalg. Samlet kan projektet belyse, om der på tværs af uddannelserne er en systematik i, hvilke betydninger, grupperinger og skel mennesker etablerer, som kan give os bedre indsigt i årsagerne til de sociale uligheder, der reproduceres i det danske uddannelsessystem.

Bevillingsstørrelse: 6.191.124 kroner.