De nye bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond er netop blevet offentliggjort. Forskningsfonden uddeler de største bevillinger til fri forskning i Danmark, og ud af de i alt 86,2 mio., som er uddelt af FKK, er de 41,5 mio. blevet givet til nye forskningsprojekter ved Arts, det er den højeste andel til fakultetets forskere nogensinde.

Projekterne fordeler sig på både Institut for Kultur og Samfund, Institut for Kultur og Kommunikation og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse - DPU.

Årets projekter

Jacob Palle Bliddal Mortensen, Institut for Kultur og samfund

Projekttitel: Computational Analysis of Mark's Genre

Formålet med dette projekt er at afklare, hvilken genre Markusevangeliet tilhører. Dette er et vigtigt forskningsmæssigt spørgsmål, fordi genren er afgørende for forståelsen af en tekst, og forskere ikke har kunnet enes om, hvilken genre evangeliet tilhører (fx. historieskrivning, biografi, antik roman, etc.).

Dette projekt søger at afklare spørgsmålet om Markusevangeliets genre gennem en computerstyret analyse. Ved at indsamle en stor mængde antikke tekster fra sammenlignelige genrer, og oprette et digitalt tekstkorpus, kan en algoritme afgøre, hvilke tekster, der minder om hinanden og udviser størst genremæssige ligheder. Genrespørgsmålet kan derved afklares ved hjælp af moderne computerteknologi efterfulgt af kvalificeret fortolkning af data.

Denne måde at arbejde på har aldrig tidligere været anvendt inden for nytestamentlig forskning, og kun sparsomt inden for humanistisk forskning. Der ligger enorme forskningsmæssige muligheder i et sådant arbejde, og det kan åbne op for helt nye forskningsområder både inden for det Nye Testamente og i antikke tekster.

Bevillingsstørrelse:

2.874.995

Michael Eilenberg, Institut for Kultur og samfund

Projekttitel: Fencing the Feral: Biosecurity and the Invasive Other in the Danish-German Borderlands

Af frygt for migrerende vildsvin, der potentielt er smittebærere af svinepest, bemyndigede den danske stat i 2018 opsættelsen af et 70 km langt vildthegn langs den dansk-tyske landegrænse. Hegnet har længe været et omstridt emne blandt svinebønder, miljøorganisationer, politikere og indbyggere i grænseområdet.

Dette forskningsprojekt har til formål at undersøge både de fysiske og samfundsmæssige forandringer i grænselandet som følge af vildthegnet. Projektet vil således analysere hvordan nationale territorier og grænsezoner skabes i samspillet mellem fysisk grænsedragning og diskurser om biosikkerhed. Projektet ønsker at udforske, hvordan det danske vildthegn relaterer sig til bredere politiske debatter om grænser, barrierer og migration. Det er projektets hypotese, at biosikkerhedsbarrierer såsom det omdiskuterede vildthegn, udover at forårsage en grundlæggende omstrukturering af det fysiske og sociale landskab og en generel øget sikkerhedsliggørelse af grænselandet, også giver vigtige indsigter i de særlige måder hvorpå vilde arter såsom vildsvin fremstilles og politiseres. Sådanne forestillinger åbner op for nye forståelser af folkelige bekymringer omkring migration og sikkerhed, samt giver ledetråde til de politiske initiativer som iværksættes for at imødegå denne usikkerhed.

Bevillingsstørrelse:

2.874.995

Vinnie Nørskov, Institut for Kultur og samfund

Projekttitel: Illicit Antiquities in the Museum

Mange museer har i de senere år oplevet, at genstande i deres samlinger har fået betegnelsen illegale, fordi der er fundet beviser for, at de er blevet udgravet og eksporteret fra deres oprindelseslande uden tilladelse. Mange oldsager er derfor blevet leveret tilbage til oprindelseslandet. Men kan oldsager som én gang er defineret som illegale, restitueres som arkæologisk materiale?

Forskningsprojektet undersøger, hvordan illegale oldsager kan rekontekstualiseres og dermed genvinde noget af den tabte arkæologiske betydning. Mens den hidtidige forskning har fokuseret på årsager til og konsekvenser af den illegale handel samt metoder til at forhindre det, så fokuserer dette projekt på genstandene og deres forskningspotentiale. De har en værdi som evidens for de kriminelle aktiviteter, og den del af deres historie bliver ofte underkendt i forskningen.

I projektet inddrages den del gennem forensisk arkæologisk analyse. Apulien i Italien bruges som casestudie, fordi området har været plaget af plyndringer i årtier. Endvidere har Antikmuseet fra Italien indlånt ca. 1,500 fragmenter af apulisk rød-figurskeramik, som blev beslaglagt fra en kunsthandlers varelager i Schweiz i 2014.

Projektet undersøger bevismaterialet fra varelaget og kobler med naturvidenskabelige analyser af fragmenterne samt undersøgelser af de illegale udgravninger i området, for på den måde at kortlægge, hvor fragmenterne kan være plyndret, og dermed inddrage dem i kontekstuel arkæologisk forskning.

Bevillingsstørrelse:

2.731.527

Nils Bubandt, Institut for Kultur og Samfund

Projekttitel: BLUE: More-than-Human Ethnographies of Oceans in Crisis

Den seneste rapport fra FNs Klimapanel bekræfter, hvad forskere har sagt i årevis: Verdens have er midt i en massiv krise. Det er en såkaldt ’antropocæn krise’, en effekt af menneskeskabte forandringer af klimadynamikker og økosystemer, som over de næste hundrede år radikalt vil forandre den verden, vi lever i.

Forskningsprojektet BLUE samler studiet af fire ”hav-kriser” (henholdsvis invasive arter, microplastik, havtemperaturstigninger og havforsuring) i én fælles hypotese, nemlig at nye typer af samarbejde på tværs af human- og naturvidenskaberne er nødvendige for at forstå disse kriser, som på én gang er menneskeskabte og naturlige, på én gang er globalt udbredte og stedspecifikke i deres udtryk.

BLUE opstiller to tværfaglige metode-eksperimenter for at indfange disse krisers sammensathed. For det første kombinerer BLUE grundige antropologiske feltstudier på havet med havbiologiske metoder for at forstå kriserne som ”multispecies” kriser, der har en kulturhistorie og politisk økonomi såvel som en økosystemisk historie. For det andet, studerer BLUE steder, som er særligt udsatte i forhold til én af de fire kriser, og integrerer den biologiske ide om ”patch dynamik” i etnografisk analyse som et redskab til at undersøge, hvordan havkriser på én gang er globalt udbredte og har lokale udtryk både økosystemisk og kulturpolitisk. Overordnet søger BLUE at etablere en ”more-than-human blue humanities”, som gør op med humanvidenskabernes fokus på mennesker og kontinenter.

Bevillingsstørrelse:

6.183.883

Jonas Lieberkind, DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Projekttitel: From politics to post-politics: Young people's engagement in a new political era

De unge er flittige, mindre kriminelle, gennemfører uddannelser hurtigere og er i højere grad afstemt efter samfundets forventninger end tidligere generationer. Man må dog ikke tage fejl af dem. Vi er i disse år vidner til, at unges politiske engagement tager fart. Dette dækker ikke kun over en ny klimabevidsthed, men over en langt bredere og stigende interesse for sociale og politiske emner.

De unge generationer udfordrer de sociale strukturer og de konventionelle former for politisk engagement. Det, som kendetegner de unge, er, at de er præget af en 'post-politisk ånd', dvs. en indstilling og attitude, som går på tværs af de politiske ideologier, som bryder med parlamentarismen, og som finder løsninger på sociale udfordringer i de unges egen moralske habitus. Dette projekt er en unik mulighed for at komme med fra starten og således undersøge de forståelser, motiver og handlinger, som aktuelt bygges op blandt unge, og som viser sig i deres post-politiske engagement.

Projektet vil interviewe 60-70 unge mennesker fordelt på to aldersgrupper: a) 19-årige som lige er blevet myndige, og b) 26-årige som er i færd med at etablere sig på arbejdsmarkedet. Derudover vil projektet benytte datamaterialet fra et internationalt studie gennemført i 2009 og 2016 (The International Civic and Citizenship Education Study), som undersøgte de samme to generationer, da de var 14 år. Projektet har således en sjælden mulighed for at få indsigt i de unges udvikling og politiske dannelse over tid.

Læs nyheden: Unges politiske holdninger og engagement skal under lup

Beløbsstørrelse:

2.876.909

Mikkel Wallentin, Institut for Kultur og Kommunikation

Projekttitel: Tonotopic and phonotopic brain function in the light of reading experience

Læsning påvirker vores måde at tænke på. Både fordi læsning er et redskab til at lære om verden, men også fordi selve det at læse bliver til en vane, som ændrer vores hjerne. Når vi først har lært at læse, kan vi f.eks. ikke lade være med at læse et ord, og vi opbygger en forventning om at handlinger går fra venstre mod højre. Vi læser med øjnene og forskning har vist at læsning ændrer hjernens bearbejdning af synsindtryk. Men læsning bygger også på vores hørelse, når vi skal koble skrifttegn med sproglyde. Selv drevne læsere omdanner skrift til lyd inde i hovedet. Jo bedre læsere vi er, des mere har vi øvet os på at putte forskellige sproglyde i kasser, der passer med bestemte bogstaver og ord.

I dette projekt undersøger vi, hvilke ændringer læseerfaringer skaber i de områder af hjernen, der bearbejder lydindtryk. Projektet undersøger om der er forskelle i den måde hjernen organiserer bearbejdningen af toner alt efter, hvor meget man har læst. Vi undersøger også, om der er forskel i organiseringen af sproglyde i hjernen alt efter hvor meget man har læst. Spørgsmålet er, om alfabetets kasser med bogstaver har sat aftryk i hjernens lydbearbejdning. Til at understøtte dette udvikler vi et testbatteri, som bruges til at måle hvor dygtig og erfaren en læser forsøgspersonen er.

Beløbsstørrelse:

2.873.392

Mathias Clasen, Institut for Kultur og Kommunikation

Projekttitel:  When Fear is Fun: An Empirical Investigation of Recreational Fear

Frygt er en forsvarsmekanisme, der er udviklet for at beskytte organismer mod fare, men nogle arter, inklusive mennesker, opsøger frivilligt situationer, der tillader dem at lege med frygt. Eksempelvis elsker børn at blive jagtet for sjov af forældre, der lader som om de er monstre, og rigtig mange mennesker opsøger frivilligt gyserunderholdning. Dette besynderlige fænomen, som vi kalder ”rekreativ frygt”, er dårligt beskrevet i forskningen.

Dette forskningsprojekt sætter sig for at kortlægge rekreativ frygt. Dels undersøges det, hvordan mennesker bruger rekreativ frygt i løbet af deres liv, dels foretages eksperimentelle studier, hvor forsøgspersoner udsættes for forskellige frygt-stimuli (i form af gysercomputerspil og andet), og dels foretages et studie i et kommercielt spøgelseshus.

Disse undersøgelser vil afdække hvornår, hvordan og hvorfor folk opsøger rekreativ frygt, samt hvad der karakteriserer rekreativ frygt på et psykologisk, adfærdsmæssigt og fænomenologisk plan. Desuden vil forskningsprojektet give viden om, hvad der sker, når rekreativ frygt går galt. Eksempelvis når en gyserfilm bliver for uhyggelig, og man må forlade biografen eller slukke fjernsynet. Projektet giver dermed værdifuld viden om et uhyre udbredt men empirisk underbelyst fænomen.

Beløbsstørrelse:

2.852.030

Mads Anders Baggesgaard, Institut for Kultur og Kommunikation

Projekttitel: Authoring slavery: Authorship and agency in narratives of slavery in Ghana

Projektet studerer fortællinger om slaveri i Ghana med særligt fokus på den måde, hvorpå forfatter-figurer og -strukturer bliver brugt til at skabe politisk handling. I Ghana tilhører slaveri desværre ikke fortiden, men er den dag i dag med til at forme det politiske liv. Dels fordi erindringen om slaveri ses som skamfuld, dels fordi slaveri i et vist opfang stadig eksisterer. Når slaveri omtales i litterære og andre tekster, er det derfor ofte i omskrivninger eller former, hvor forfatteren skjuler eller ændrer sin identitet.

Vi undersøger forskellige typer af forfatterstemmer og autoritet inden for tre områder: 1) I overgangen mellem mundtlige og skriftlige former; 2) I tekster der skaber eller forhandler politiske positioner og identiteter; og 3) I ghanesiske svar på kosmopolitiske diskurser, herunder f.eks. globale menneskerettigheds- og nødhjælpsorganisationers beskrivelser af slaveri i landet. Den bærende tese er, at en bedre forståelse af former og strategisk brug af forfatterpositioner i forskellige teksttyper, film mv. er en forudsætning for en mere nuanceret beskrivelse af slaveriets komplicerede historie i Ghana.

Beløbsstørrelse:

6.001.593

Claus Bossen, Institut for Kultur og Kommunikation

Projekttitel: Making data work visible: Knowledge, Skills and Changing Professions in Healthcare

Projektet undersøger det nye data-arbejde, der i stigende grad udøves i det danske sundhedsvæsen som resultat af digitalisering, og som er en forudsætning for at kunne nå ambitionerne om et data-drevet sundhedsvæsen, der leverer øget kvalitet og effektivitet. Dette data-arbejde er fortløbende i udvikling, men er stort set ubemærket og ubeskrevet. Endvidere er fordelingen af dette nye data-arbejde mellem professioner fortsat uafklaret og dynamisk. Projektets mål er derfor dels at synliggøre data-arbejde og den viden og de kompetencer, dette kræver, dels at beskrive betydningen af det nye data arbejde for eksisterende og nye professioners udvikling.

Projektet bygger på en eksplorativ, empirisk tilgang baseret på kvalitative og etnografiske metoder og består af tre komplementære delprojekter: 1) undersøgelse af data-arbejde i en eksisterende data-arbejds profession – lægesekretærer, 2) undersøgelse af et centralt data arbejde sted – en sundhedsdata Business Intelligens enhed, og 3) Udarbejdning af et nationalt overblik over data-arbejde i det danske sundhedsvæsen.

Beløbsstørrelse:

 6.185.302

Peter Dalsgaard Grove, Institut for Kultur og Kommunikation

Projekttitel: Managing Ideas in Creative Work

Projektets mål er at bygge bro mellem forskning i IT, kreativitet og design for at undersøge og forklare, hvordan analoge og digitale værktøjer indgår i og påvirker, hvordan man arbejder med ideer i kreative arbejdsprocesser. Ideer er en helt central drivkraft i kreative processer. I de kreative erhverv bruger mange derfor en række analoge og digitale værktøjer til at eksternalisere, holde styr på, udvikle og samarbejde omkring ideer. Til trods for det ved vi forbavsende lidt om, hvordan disse værktøjer indgår i og påvirker den kreative proces.

Vores indledende studier har vist, at de nuværende værktøjer ofte kommer til kort, når det handler om at understøtte denne type arbejde. Nutidens digitale værktøjer er bygget på funktionelle principper som præcision, effektivitet og minimering af fejl. Det har været meget succesfuldt ift. at understøtte rutinepræget arbejde, men i dag anvendes IT i en lang række kreative processer, hvor disse grundprincipper kommer til kort. Der er brug for en ny forståelsesramme. I modsætning til størsteparten af IT-forskning tager projektet derfor udgangspunkt i et humanistisk perspektiv, fordi vi ønsker at belyse, hvordan IT indgår i, påvirker, og transformerer kreative processer i praksis.

I projektet vil førende, internationale forskere således bidrage til at studere og analysere, hvordan arbejdet med ideer udspiller sig i tre anerkendte, kreative organisationer: Studio Olafur Eliasson, Dokk1 og Designit.

Beløbsstørrelse:

6.137.021