Kan man forudsige, hvilket køn et barn har ud fra barnets ordforråd?

Det spørgsmål har Mikkel Wallentin, som er professor ved Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik på Arts, og seniorforsker ved Trygfondens Børneforskningscenter, Fabio Trecca, undersøgt i et fælles forskningsprojekt.

Baggrunden for projektet lyder blandt andet:

’Fra børn er 12 måneder gamle, siger de deres første ord. Det har længe været kendt, at piger i gennemsnit begynder at tale før drenge og derfor kan flere ord end deres jævnaldrende. Men der er stor variation i sprogtilegnelsen inden for hvert køn. Derfor kan den lille forskel i ordforråd på tværs af køn kun dårligt bruges til at gætte, hvilket køn barnet har. Hvis man kender antallet af ord, som et barn bruger og barnets alder, vil man kun gætte rigtigt i 55 procent af tilfældene,' forklarer de to forskere.

I stedet har de nu kortlagt, hvordan man med meget større nøjagtighed kan gætte barnets køn, hvis man undersøger, hvilke ord barnet siger i vuggestuealderen. Resultatet af deres studie er netop blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Psychological Science.

”Undersøgelsen viser, at de ord, vi bruger, og vores sprog generelt er et vindue ind i sjælen og psyken. Vores sprog afspejler vores egenskaber, interesser og livsverden og er også med til forme os. Vores sprog er allerede præget af vores køn og den kønnede kultur, før vi starter i børnehave”, siger Mikkel Wallentin om studiet.

Ord fra alle verdensdele

I forskningsprojektet har han og kollegaen Fabio Trecca konkret undersøgt 40.000 børns ordforråd på tværs af 26 forskellige sprog fra fem verdensdele – heriblandt dansk. Her fandt forskerne, at de kunne forudsige barnets køn med 73 procents sandsynlighed, mens sandsynligheden steg til omkring 80 procent, når børnene var cirka 30 måneder gamle. Det svarer rundt regnet til den sandsynlighed, som voksnes køn kan forudsiges med ved hjælp af sprogbrug.

Samtidig undersøgte de to Arts-forskere, hvilke kategorier af ord der gjorde det muligt at gætte kønnet. Her erfarede de, at ord for beklædningsgenstande – på tværs af alle undersøgte sprog – blev lært hurtigere af piger, mens drenge omvendt var hurtigere til at tilegne sig ord for køretøjer. Også kendskab til ord for dyr, lege og legetøj var medvirkende til at forudsige, om barnet var en pige, mens ord for udendørs steder var med til at forudsige, om barnet var en dreng.

”Undersøgelsen kan ikke i sig selv afgøre, om de observerede tværkulturelle kønsforskelle skyldes biologi eller miljø, men resultaterne kan vise, hvordan køn er en formende faktor, helt fra børn er små, uanset om vi ønsker at fejre eller udglatte den lille forskel,” opsummerer Fabio Trecca forskningsresultatet.

Forskningsartiklen ‘Cross-Cultural Sex/Gender Differences in Produced Word Content Before the Age of 3 Years’ er tilgængelig og kan læses hér: https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/09567976221146537

Bag om forskningsresultatet

Studietype:
Undersøgelsen bygger på survey-data fra 40.000 børn fra forskellige sprogområder. Deres forældre har indrapporteret, hvilke ord de har hørt deres børn sige fra en tjekliste.

For hvert sprogområde gøres dele (80 procent) af disse data til genstand for en logistisk regressionsanalyse, der bruges til at prædiktere barnets køn, hvorefter modellen tjekkes på de resterende data (20 procent).

Da proceduren gentages for hvert sprog, og prædiktion hver gang testes på nye data, har metoden høj reproducerbarhed. En klassifikationsrate på 73 procent, som fundet i undersøgelsen, svarer til en stor effektstørrelse.

Eksterne samarbejdspartnere:
Data fra Wordbank (http://wordbank.stanford.edu).

Ekstern finansiering:
Mikkel Wallentin har modtaget støtte fra Det Frie Forskningsråd. Fabio Trecca er ansat ved Trygfondens Børneforskningscenter, der er støttet af Trygfonden.

Link til forskningsartikel:
https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/09567976221146537

Kontakt:
Mikkel Wallentin, professor
Institut for Kommunikation og Kultur - Kognitionsvidenskab
E-mail: mikkel@cc.au.dk
Telefon: 8716 3186