QTI er et empirisk velafprøvet og udbredt spørgeskema til elever, som giver et blik på, hvordan de oplever, at læreren agerer i et undervisningsrum. Spørgeskemaet er en kvantitativ måling af interpersonel adfærd. På baggrund af elevernes opfattelse og svar på en række spørgsmål, klarlægges deres opfattelse af lærerens væren og ageren i rummet. QTI-spørgeskemaet kan således give den enkelte lærer et billede af deres egen lærerprofil.

Denne QTI-lærerprofil bliver et spejl for læreren som indikator på, hvordan eleverne oplever hans eller hendes undervisning. Det fx om læreren er stærkt venlig eller distanceret, eller om læreren er stærkt styrende eller giver plads til autonomi.

Validering af danske spørgsmål

“CUDiMs midtvejsrapport leverer et spørgsmålsbatteri på 64 spørgsmål i en dansk version af  QTI-spørgsmål, som kan dokumenteres statistisk valide. Rapporten fokuserer på det videnskabelige arbejde med oversættelsen af og tilpasningen af QTI-spørgsmål til en dansk gymnasiekontekst og rummer således ikke en indføring for praktikere i, hvordan man f.eks. kan arbejde med feedback eller i det hele taget benytte QTI som et lærerudviklingsværktøj,” fortæller adjunkt og forskningsleder Lea Lund.

Hun har sammen med Rolf Lyneborg Lund skrevet midtvejsrapporten “Udvikling, test og validering af QTI-spørgsmål i en dansk gymnasiekontekst”.

“Den del vil indgå i det endelige arbejde, som skal leveres til Region Midtjylland i efteråret 2017. Denne rapport leverer dermed resultater fra kvalitative analyser baseret på svar fra 48 gymnasieelever og kvantitative data baseret på 737 elevers QTI-besvarelser, foretaget i foråret 2016,” påpeger Lea Lund.

Det centrale i hovedrapporten samt bilagene er, at den fremlægger resultater fra en kvalitativ og kvantitativ testning af en dansk udviklet udgave af de 64 internationale anerkendte QTI-spørgsmål.

Gymnasieelever beskriver lærernes adfærdstyper

Udover det videnskabeligt interessante ved denne proces dels oversættelsesprocessen og dels den kvantitative validering af QTI-spørgerammen, så er rapportens bilag 2 ifølge Lea Lund også spændende læsning for lærere i gymnasieskolen, der gerne vil have indsigt i gymnasieelevers beskrivelser af forskellige læreradfærdstyper.

“Forskerteamet er aktuelt inde i anden runde af dataindsamlingen i dette efterår 2016, hvori vi maksimerer vores respondentantal, tager højde for geografiske forskelle, der kunne have betydning for analysen, og vi reducerer spredningen i målingen ved at anvende intra-ensartede gymnasier,” fortæller hun.

Resultater foreligger i starten af 2017 efter nye statistiske analyser vel vidende, at spørgerammen ikke er endeligt færdigt, og at denne proces er langvarig.

“Næste proces er aktuelt set vores afprøvning på en større demografisk spredning i Danmark og på en større spredning i ungdomsuddannelser. På sigt skal spørgeskemaet bestå af mindre end de 64 spørgsmål, men i denne fase er det meningsfuldt at sikre en stor svarprocent på så mange nuancer af spørgerammen som muligt, for herved at kunne pille spørgsmål ud af spørgeskemaet, men dette kan først ske efter de statistiske test for validitet”, siger Lea Lund.

Årtiers forskningsarbejde ligger bag

Hun påpeger i den forbindelse, at processen er i tråd med det nederlandske forskningsteam på Utrecht Universitet, som siden 1980’erne har testet og forfinet deres spørgsmål frem mod det resultat, der i dag har en stor sikkerhed.

“Det er vigtigt at pointere, at selv efter 25 års forskning anser end ikke forskerteamet ved Utrecht Universitet QTI som en fasttømret og eviggyldig spørgeramme. Som det også fremgår i rapporten er og bør spørgerammen være tro mod den tid, vi lever i, og dvs. tro overfor det aktuelle segment, her er det de unge mennesker i gymnasiet. Og vi ser også, at forskere fra Utrecht Universitet til stadighed ændrer på begrebsbetegnelserne i deres modeller for The Model for Interpersonal Teacher Behavior, som er grundlaget for QTI,” påpeger Lea Lund.

Forhåbningen er, at CUDiMs forskning og prioritering af dette område kan bidrage til en videreudvikling af QTI i den danske uddannelsesverden i første omgang gymnasieundervisningen og på sigt undervisningen inden for hele uddannelsessystemet.

“Det er vores håb med denne rapports gennemsigtighed omkring spørgsmålsudviklingen og fremlæggelsen af alle data og den endeligt statistisk validerede spørgeramme at kunne opfordre til at udbrede et kendskab til QTI i den danske uddannelsesverden, et kendskab som beror på et videnskabeligt grundlag,” slutter hun.

Læs mere:

• Projektside: Relationskompetencer og Klasseledelse