Gennem halvandet år har Andreas Lieberoth, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, og hans forskerteam ”kigget ind” i klasselokalet i 12 danske folkeskoler to gange i hver lektion gennem en hel skoledag på alle klassetrin. Formålet med de mere end 8000 stikprøver var at konstatere, om der blev brugt digitale skærme i undervisningen, hvem der brugte dem, og hvad de brugte dem til.

Rapporten ’Skoletid/Skærmtid: En systematisk optælling af hverdagens skærmbrug i danske klasselokaler’ konkluderer, at skolen er stærkt digitaliseret. I 60 % af stikprøverne optrådte mindst én skærm i klasselokalet. Men rapportens budskab er først og fremmest, at der er stor forskel på, hvilken slags digitale skærme der bruges til hvad på de forskellige klassetrin – og at skærmbrugen i langt de fleste tilfælde er pædagogisk velbegrundet.

Skærme er nemlig én ting for den 3. klasse, der har fælles fokus rettet mod klassens projektorskærm, men noget andet for den 9.klasse, hvor eleverne arbejder selvstændigt på deres pc. De forkætrede mobiltelefoner glimrer derimod stort set ved deres fravær i undervisningstiden uanset klassetrin.

”I diskussionerne om digitale skærme i skolen mangler der ofte viden om, hvor meget de faktisk bliver brugt og til hvad. Det er det overblik, vores undersøgelse nu giver. Vi har ikke før haft et sådant overblik, men det er nødvendigt for at kunne have en informeret diskussion om skærmbrug i skolen, og vores undersøgelse kan derfor give de ofte sort-hvide diskussioner de nødvendige nuancer,” siger Andreas Lieberoth, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, og projektleder på undersøgelsen.

Når du siger skærm, hvad mener du så?

Mange forbinder skærme med computer og mobiltelefoner. Men undersøgelsen viser, at i indskolingen er projektorskærmen ofte den eneste skærm.

”Her bruges den til gengæld flittigt, når eleverne skal have fælles fokus. Undersøgelsen dokumenterer, i hvor høj grad den er blevet en del af skolens hverdag, særligt i de små klasser. Den er nærmest blevet en del af inventaret. Det ene øjeblik bliver den brugt til at vise en video, det næste til at vise de fem punkter, eleverne skal huske, når de skal skrive deres disposition, og det næste igen en tidslinje, når de har historie,” siger Andreas Lieberoth.

Når vi taler om skærmbrug, afhænger meget altså af, hvad vi mener med skærm.

”Tæller vi projektoren med, så er der meget skærmtid i skolen – men især på den måde, at den er rammen for noget, eleverne er optaget af sammen. Ofte er den bare ”i brug” som et stykke inventar, som eleverne lejlighedsvis kan skæve op til for at få hjælp eller instruktioner, som lærere tidligere skrev på klassens kridttavle” siger han.

PC kræver selvjustits

Projektoren har sin storhedstid i de mindste klasser, men efterhånden som eleverne bliver ældre, bliver pc’en mere dominerende.

”Skærmbrugen topper i 7. klasse, hvor projektoren stadig anvendes, samtidig med at pc’en er kommet ind. Men i 8. og 9. klasse er det pc’en, der er kongen, fordi eleverne nu er meget individuelle i deres arbejde,” siger Andreas Lieberoth.

Rapporten anbefaler, at skolen særligt på mellemtrinnet sætter ind med at lære eleverne at bruge pc’en som arbejdsredskab, og at de blokerer for visse former for indhold gennem fx firewalls.

”Hvis eleverne er vant til, at en pc er noget, man bruger til computerspil, så er det vigtigt, at de lærer at bruge den som arbejdsredskab. Det kræver selvjustits, så pc’en ikke bliver et forstyrrende element, der lokker med noget sjovt og spændende. Det bliver ikke mindst vigtigt, når eleverne i de ældste klasser skal arbejde mere selvstændigt. På det alderstrin må vi faktisk forvente, at eleverne af sig selv kan lade være med at opsøge indhold på pc’en, som er det, vi kalder ”afstikkere fra skolen”,” siger Andreas Lieberoth.

Analoge formiddage

På baggrund af undersøgelsen opfordrer Andreas Lieberoth til, at politikere, forældre og andre aktører omkring skolen giver den arbejdsro. Skolen står nemlig midt i en stor opgave med at finde ud af, hvordan man skal være skole i en digitaliseret verden.

”Der er mange stærke meninger om, hvad skolen bør gøre og ikke bør gøre ift. skærme og digitale læremidler, og skolen havner alt for tit i et krydspres mellem disse meninger.  Og hvis vi ønsker at genskabe en mere analog skole, kræver det tid at justere didaktikken – og det kræver ressourcer, fordi skolebøger og andre analoge læremidler er blevet udfaset over en årrække,” siger Andreas Lieberoth.

En af rapportens anbefalinger handler netop om at give mere plads til analog undervisning – fx ved at indføre et par faste skærmfri formiddage i løbet af ugen.

”Eleverne skal lære at leve i en verden, som både er digital og analog. En ting er at kunne prompte Chat GPT og få hjælp til sin opgave, eller plukke informationer fra Wikipedia til sin præsentation, men man har også brug for at kunne tænke grundigt over tingene selv. Og der har man måske brug for en længere tidsperiode uden digitale input. Det handler også om at lære at håndtere vores hjerners behov for at blive digitalt stimuleret og underholdt hele tiden,” siger han.