En vigtig medspiller for den demokratiske proces. Sådan lyder hovedkonklusionen i den rapport, som Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet netop har offentliggjort, hvor borgeres brug og drift af landets kulturhuse er omdrejningspunkt for studiet.

Baseret på spørgeskemabesvarelser fra i alt 308 kulturhuse, spredt på tværs af Danmark, dokumenterer rapporten blandt andet, at husene fungerer som samlingssteder for både publikumsrettede arrangementer og aktiviteter, man selv kan udøve. Det gælder alt fra koncerter, teater og fællesspisning til borgermøder, bevægelse og billedkunst.

Bag undersøgelsen står forskningsprojektet DELTAG fra Institut for Kommunikation og Kultur, der udgøres af lektor Louise Ejgod Hansen, ph.d.-studerende Karen Nordentoft og professor Birgit Eriksson i samarbejde med Center for Kulturevaluering. De peger sammen på, at undersøgelsen som den første dækker et bredt felt af kulturhuse.

"Kulturhuse har nok været lidt oversete i både forskningen og den kulturpolitiske debat, der ofte fokuserer på nationale og statsligt støttede institutioner. Kulturhusene er lokale, primært kommunalt støttede institutioner, og som vores undersøgelse dokumenterer, er der store forskelle mellem de forskellige kulturhuse," forklarer Louise Ejgod Hansen:

"Det gør det svært at danne et nationalt overblik, hvilket nok også er grunden til, at de for eksempel heller ikke tælles med i de nationale undersøgelser af befolkningens kulturvaner. Men undersøgelsen dokumenterer, at det er én af de mest udbredte kulturinstitutionstyper i Danmark, og derfor er kulturhusene også kulturpolitisk vigtige," uddyber hun.

Plads til initiativer
Et særligt kendetegn ved kulturhusene er den mulighed, de giver brugerne for selv at sætte initiativer i værk. Det er et tilbud, som især benyttes af faste frivillige, øvrige borgere og foreninger, og husene bakker i høj grad og på forskellige måder op om deres aktiviteter, viser studiet. Samtidig har brugerne også mulighed for at få indflydelse på husenes drift og virke, og rapporten konkluderer på den baggrund, at de danske kulturhuse fungerer som vigtige arenaer for civilsamfundets demokratiske proces, der er væsentlig i et levende demokrati.

Undersøgelsen afdækker dog også, at der både er organisatoriske og geografiske forskelle på tværs af husene. Eksempelvis er der typisk et større udbud af aktiviteter i byerne, hvor kommunale kulturhuse nyder mest udbredelse i Region Hovedstaden, mens Region Midtjylland tegner sig for flest selvejende institutioner.

"Det er også interessant at opdage, at det er forskelligt, hvem der mest står for at arrangere aktiviteterne. For eksempel ser vi markant flest huse i Region Nordjylland, hvor faste frivillige i meget høj grad er arrangører. Det hænger helt givet sammen med, at det også er her, der er færrest ansatte og flest frivillige, men præcis hvorfor der er disse regionale forskelle, ved vi ikke," påpeger Karen Nordentoft fra forskningsteamet.

Spørgeskemaundersøgelsen er første led i en række af undersøgelser i forskningsprojektet DELTAG. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Kulturhusene i Danmark og er støttet af Nordea-fonden med 3.350.000 kroner. Undersøgelsens forskere har haft frie hænder i forhold til at udarbejde undersøgelsesdesign samt analyse og resultater af undersøgelsen.

Kontakt
Lektor Louise Ejgod Hansen: draleh@cc.au.dk
Ph.d.-studerende Karen Nordentoft: kano@cc.au.dk

Download rapporten 'Kulturhuse i Danmark – et kvantitativt studie af et mangfoldigt felt' her: https://pure.au.dk/portal/files/200836436/Kulturhuse_i_Danmark_DELTAG_RAPPORT1.pdf

Yderligere information om DELTAG: http://www.kulturhusene.dk/aktiviteter/deltag-projekt