Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Skoleelever tøver med at tage ordet, når der er fremmedsprog på skemaet

Selvom mundtlighed spiller en central rolle i fremmedsprogsundervisningen i Danmark, holder eleverne ofte igen med at tage ordet og kaste sig ud i klassesamtaler på engelsk, tysk eller fransk. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ belyser hvorfor og giver samtidig en række bud på, hvordan de mundtlige kompetencer kan styrkes i grundskolens fremmedsprogsundervisning.

13.05.2020 | Carsten Henriksen

Foto: Colourbox

Mundtlig kommunikation udgør et særligt kompetenceområde i folkeskolens læseplaner, og den mundtlige kompetence opfattes som central af både lærere og elever. Men det kan være vanskeligt at motivere elever til at deltage mundtligt i undervisningen. Den nye forskningsoversigt ’Mundtlighed i fremmedsprogsundervisningen’ i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik' handler om de forskellige udfordringer i fremmedsprogsundervisningen. Den indeholder desuden en oversigt over pædagogiske og didaktiske metoder og tiltag, der er afprøvet i forskningen, og som ser ud til at kunne anvendes til at motivere elever til mundtlighed.

Hent forskningsoversigt


Tal sproget

Der er bred enighed i forskningen om, at mundtlige kompetencer ikke udvikles automatisk på baggrund af skriftligt arbejde, men at eleverne har brug for både at lytte til mundtligt sprog og selv anvende det. Det er imidlertid ikke ligegyldigt hvordan.

”Det er ikke gjort med bare at få eleverne til at sige et eller andet. Forskellige undervisningsformer og –aktiviteter fremmer forskellige aspekter af den mundtlige kompetence. Mundtlige sprogkompetencer er komplekse og kræver en undervisning, der fokuserer målrettet på de forskellige aspekter,” siger Line Krogager Andersen, der har skrevet den nye forskningsoversigt.

Sprogets status har betydning

Forskningen viser, at en række sproglige, sociale og psykologiske faktorer påvirker elevernes reelle muligheder for at deltage mundtligt i undervisningen. Eleverne skal naturligvis have de sproglige ressourcer, der skal til, for at kunne deltage aktivt, fx ordforråd og grammatisk og pragmatisk kompetence, ligesom tro på egne muligheder og kompetencer på fremmedsproget spiller ind. Vurderer eleverne deres egne kompetencer lavt, kan det afholde dem fra at tale fremmedsproget i undervisningen.

Desuden betyder det noget, hvilken anseelse fremmedsprog har blandt kammeraterne og i det omgivende samfund.

”Elevernes motivation for at lære at tale et givet fremmedsprog påvirkes både af, hvilken status fremmedsprogskompetencer generelt har, og hvilken status det konkrete fremmedsprog har i samfundet. Det afspejler sig i klasserummet, og derfor er det afgørende for elevernes mundtlige deltagelse, at klassens miljø understøtter, at det er legitimt for den enkelte elev at bruge fremmedsproget. Det gælder særligt for undervisning i andet og tredje fremmedsprog som tysk og fransk, men ikke i så høj grad for engelsk, som eleverne jo møder overalt” siger Line Krogager Andersen.

Hun tilføjer, at det generelt kan være konfliktfyldt for eleverne at tale fremmedsproget over for hinanden:

”I nogle klasser kan det være pinligt at sige noget forkert, og i andre klasser kan det være forkert at 'blære sig' med en god udtale eller et godt ordforråd. Forskningen viser, at når det lykkes at skabe et trygt socialt rum med en høj tolerancetærskel både over for andres sproglige fejl og mangler og over for gode kommunikative kompetencer, så interagerer eleverne mere, både med læreren og hinanden,” siger Line Krogager Andersen.

Autentisk kommunikation

Det gælder for fremmedsprog ligesom for andre fag, at det fremmer elevernes motivation for at deltage i undervisningen, hvis de kan se relevansen af undervisningens indhold. Særligt ift. ældre elever kan det være nyttigt at italesætte, hvad fremmedsprogskompetencer generelt kan bruges til i fremtiden, og hvilke specifikke sproglige kompetencer, de konkrete undervisningsaktiviteter understøtter.

Forskningsoversigten gennemgår en række forskellige didaktiske koncepter, der kan anvendes til at motivere eleverne til at tale fremmedsproget.

 ”Kommunikationssituationen i fremmedsprogsundervisningen er jo i udgangspunktet kunstig, og det kan blokere for elevernes motivation for at deltage mundtligt. Mange af disse koncepter fokuserer derfor på at skabe autentiske kommunikationssituationer, så eleverne i højere grad oplever det som meningsfuldt at anvende fremmedsproget i undervisningen. Fx kan fremmedsproget med fordel anvendes som hovedsprog i undervisningen eller som klasserumssprog til hilsner, klasseledelse og fælles beskeder, hvor eleverne vil opleve flere autentiske kommunikative udvekslinger på fremmedsproget,” siger Line Krogager Andersen.

Fakta


’Mundtlighed i fremmedsprogsundervisningen’ af Line Krogager Andersen er den femte forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’, der er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning i mundtlighed i fremmedsprogsundervisning.

Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

dpu.au.dk/pædagogiskindblik

Kontakt

Line Krogager Andersen, ph.d. fra DPU, Aarhus Universitet, Postdoc. ved Syddansk Universitet

E: lika@sdu.dk
T: 30911552

Grundskole, Folkeskole, Didaktik