Aarhus Universitets segl

Uhyggeligt forskningssamarbejde med privat virksomhed

De forsker til en baggrundslyd af rædselsskrig, teaterblod og kunstige indvolde. Mathias Clasen, Marc Andersen og Uffe Schjoedt har gennemført flere studier på en uhyggelig fabrik i Vejle. Her måler de på adfærd og psykologi, mens besøgende skræmmes fra vid og sans.

Foto: Jacob Papsø / Dystopia

Det var lidt en tilfældig, at det utraditionelle samarbejde overhovedet kom op at stå. Mathias Clasen, der til daglig er lektor i engelsk og en af de førende forskere herhjemme inden for horrorforskning, holdt en forelæsning på et gymnasium om netop horror og psykologi:
   ”Da jeg var færdig, blev jeg spurgt af en af tilhørerne, om ikke jeg kunne tænke mig at være videnskabelig konsulent på et projekt, han var ved at starte sammen med nogle andre i Vejle - nemlig ”Haunted House” – en slags interaktivt totalteater, hvor besøgende føres gennem uhyggelige kulisser med skræmmende skuespillere,” fortæller Mathias Clasen om startskuddet på samarbejdet.
   Et samarbejde, der betyder, at Dystopia Haunted House nu stiller deres virksomhed til rådighed for forskere på Aarhus Universitet, som omvendt kvitterer med forskningsresultater, der kan bruges til fremtidige haunts.
   Det første forskningsresultat er netop publiceret, men det vender vi tilbage til, først et par ord fra Jonas Vázquez Bøgh, der er Architect of Fear ved Dystopia Entertainment, som blandt andet står bag events som Dystopia Haunted House i Vejle. 
Hvorfor er det interessant for jer at samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet? 
   ”For det første er jeg selv naturvidenskabsmand og elsker ting, der er forskningsbaseret. Vi får med Mathias Clasens forskerhold kvantitativ data om, hvordan man bedst skræmmer folk. Det er jo fantastisk at få forskningsbaseret viden om, hvordan man bedst skræmmer folk, når det er det, vi har bygget vores virksomhed op omkring. For det andet er der heller ingen tvivl om, at når vi laver samarbejde med seriøse partnere, er det jo også med til at underbygge os som et seriøst firma, der laver seriøse events. Derfor gør vi også meget ud af på vores hjemmeside og i vores øvrige materiale at fortælle, at det er researchbaseret,” fortæller Jonas Vázquez Bøgh.

  "Det er jo fantastisk at få forskningsbaseret viden om, hvordan man bedst skræmmer folk, når det er det, vi har bygget vores virksomhed op omkring." Architect of Fear Jonas Vázquez Bøgh.

Ny kortlægning af frygtregulering
Som nævnt er der allerede kommet forskningsresultater ud af samarbejdet. Det seneste udbytte kan læses i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Poetics. Her har Mathias Clasen sammen med legeforsker Marc Andersen og religionsforsker Uffe Schjoedt fået publiceret deres seneste undersøgelse fra Dystopia Haunted House. Fælles for de tre forskere er, at de alle interesserer sig for de psykologiske mekanismer, der underbygger overnaturlige forestillinger.
   ”Vores undersøgelse handler om de frygtreguleringsstrategier, som besøgende i spøgelseshuset bruger – både til at undertrykke og til at maksimere deres frygt, mens de går rundt derinde,” fortæller Mathias Clasen.
Undersøgelsen er ifølge ham interessant på flere måder:
   ”For det første kan det være vanskeligt at forske i frygt i et laboratorie af både metodiske og etiske årsager. Vi må jo ikke bare invitere folk ind i laboratoriet og skræmme dem fra vid og sans – men vi må gerne måle på folk, som frivilligt har valgt at tage i Haunted House for at blive skræmt fra vid og sans. For det andet har vi, vistnok som de første, nu kortlagt de strategier, folk bruger for at maksimere frygt. Det vidste vi faktisk ikke rigtig noget om i forskningen inden dette studie,” fortæller Mathias Clasen.

Forskningsresultater bruges til at forbedre haunts 
Så selv om horrorgenren er populær, har der manglet viden om, hvordan folk aktivt håndterer den skræk og rædsel, som horror kan afstedkomme. Men med den seneste undersøgelse fra forskerholdet, gør de os almindelige dødelige klogere på, hvad det er, vi gør for enten at minimere eller maksimere vores egen frygt.
   ”Det viser sig, at folk bruger en række strategier, der kan inddeles i tre overordnede kategorier: Kognitive, adfærdsmæssige og sociale. Kognitive strategier har noget med tænkning at gøre som for eksempel selvdistraktion, dvs. man begynder at tænke på noget andet, hvis man forsøger at undertrykke sin frygt. Adfærdsmæssige strategier kan være, at man begynder at gå meget langsomt eller holde sig for øjnene for at undgå at blive bange, mens de sociale strategier kan være noget med at holde de andre i gruppen i hånden for at dæmpe sin frygt. Og vi kan se, at det klart er kognitive strategier, der er mest hyppige, både for dem - der forsøger at blive så bange som muligt og for dem, der forsøger at holde frygten nede,” fortæller horrorforskeren.
Og det er nyttig viden for folkene bag.
   ”Vi bliver klogere på, hvad vores gæster gør for at undertrykke deres frygt. Hvis vi gerne vil have, at vores gæster bliver så bange som overhovedet muligt, kan vi jo indrette vores haunt, så folk netop ikke kan bruge de strategier, forskerne har kortlagt,” lyder det fra Jonas Vázquez Bøgh.

Andre sidegevinster ved samarbejdet
Men forskerholdet er også kommet med andre ideer, der ifølge frygtarkitekten Jonas Bøgh har vist sig yderst effektfulde:
   "Mathias Clasen foreslog for eksempel også, at vi skulle prøve at isolere de besøgende. De kommer jo tit i grupper eller som par her, men ved at fjerne trygheden ved den anden eller de andre, forøges utrygheden og uhyggen, når de går rundt. Han foreslog også, at vi skulle spille på sanser ved at frarøve sanser. I horrorkredse taler man om ”don´t show the monster” – det betyder, at vi for eksempel nogle gange kun viser et monsters hale i stedet for at vise hele monsteret, fordi så tager fantasien over og gør oplevelsen endnu mere effektfuld.”
  På den måde er det en win-win for forskerne og den private virksomhed. Mathias Clasen lægger heller ikke skjul på, at han er svært begejstret for det uhyggelige samarbejde.
   ”Det er jo skideskægt at lave forskning i et haunted house, hvor baggrundslyden består af de besøgendes rædselsskrig blandet med lyden af motorsave og zombiegrynt, og hvor kulisserne er fedtet ind i teaterblod og kunstige indvolde. Vi får som forskere en helt unik kontekst til vores undersøgelser, og omvendt kan noget af vores viden og vores fund bruges af Haunted House-folkene."


 

Fakta om Dystopia Entertainment, Haunted House

  • Dystopia Haunted House er en horrorlabyrint i Vejle, der består af skræmmende rum, som man går igennem i grupper af 4-5 personer. Dystopia Hounted House er et af mange arrangementer, Dystopia Entertainment afholder.
  • Idéen har udspring i et amerikansk fænomen, der har rødder tilbage i starten af det 20. århundrede sammen med Halloween-traditionen.
  • Det første haunted house er The Haunted Mansion i Disneyland, som åbnede i 1969.
  • Oplevelsen i Vejle er interaktiv, så gæsterne bliver inddraget i fortællingen og interagerer med skuespillere.

Fakta om det seneste forskerholdet

  • De tre primære forskere, der er tilknyttet Dystopia Entertainment og Dystopia Haunted House i Vejle er horrorforsker Mathias Clasen, legeforsker Marc Andersen og religionsforsker Uffe Schjoedt.
  • Hele forskerholdet består nogle gange af op til 35 personer med forsøgsledere og forskningsassistenter.
  • Det omtalte forskningsprojekt er understøttet af Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet, som skaber rammer for mere utraditionel humanistisk-videnskabelige forskning.
  • I forbindelse med det seneste forskningsresultat havde forskerholdet inddraget en masse studerende fra både Religionsvidenskab og Engelsk, som assistenter. 
  • Deres nyeste forskningsresultat kan læses her:
    Læs den videnskabelige undersøgelse i Poetics her
  • Siden samarbejdet startede har Dystopia Entertainment og forskerholdet skræmt over 30.000 mennesker.