Eneste humanist blandt 150 ansatte
Kim Søndergård Nielsen har en kandidat i Informationsvidenskab, og i dag arbejder han ved revisionsfirmaet Kvist & Jensen i Randers, hvor han er den eneste humanist blandt 150 ansatte. Han blev oprindeligt ansat som procesoptimeringskonsulent, men hans opgaver ændrede hurtigt karakter, efter han selv begyndte at stille spørgsmål til virksomhedens behov.