Aarhus Universitets segl

Gode råd til online eksamen

Eksamen står for døren og langt de fleste mundtlige eksaminer er omlagt til at skulle foregå online. Det er en uvant situation for både dig og dine studerende, men som underviser er der meget, du kan gøre, for at skabe gode rammer og gøre oplevelsen behagelig. Vi gengiver her en række råd.

I forbindelse med online eksamen har pædagogisk konsulent Liv Tholstrup fra Center for Sundhedsfaglige Uddannelser udarbejdet en række gode råd til undervisere, der skal navigere i den nye og uvante situation. Rådene skal være med til at sikre, at den potentielt første online eksamen bliver en tryg og god oplevelse for både dig som underviser og dine studerende. Vi gengiver her en række af rådene, så de forhåbentlig kan finde vej til endnu flere kommende eksaminatorer og censorer.

Tænk ekstra over verbal og nonverbal kommunikation 

  • Generelt siger man, at 70% af vores kommunikation er nonverbal, altså vores kropssprog, mens ”kun” 30% er verbal. Det har særlig betydning, når vi ikke er tilstede i et rum og kan afkode hinandens kropssprog og fornemme interaktionen i rummet. Ligesom videoformatet gør det svært at aflæse den fine ansigtsmimik.

  • Vær opmærksom på, at man kun ser dig i et ”pasfotoformat”. Det gør, at du kun har den del af kroppen tilgængelig til at understøtte din verbale kommunikation. Overvej derfor, hvordan du kan benytte, det kropssprog, der er synligt. 

  • En hovedregel er, at en åben, oprejst, evt. let fremadlænet kropspositur, hovedet lidt på skrå, er mere positiv, venlig og engageret end en lukket, stiv eller tilbagelænet, der kan opfattes afstandstagende, ligegyldig, uengageret. 

  • Tænk derfor over dit kropssprog, gestik, ansigtsmimik, stemme mv. og gå efter, at dit kropssprog er er roligt, bevidst og understøtter dit verbale sprog. Det er sådan, vi virker troværdige og skaber en tryg stemning.

  • Vær bevidst om din mimik. Rynker du panden eller brynene? Er mundvigene nedad eller opad? Roder du dig i håret, eller tager dig til ansigtet? Ser ned eller kigger udeltagende væk? Tænk på, hvad dette kropssprog kan signalere eller gøre ved den studerende.

  • Husk, at kropssprog både kan være for meget og for lidt. For mange gestikulationer med hænderne kan være forstyrrende og give uro, ligesom et par korslagte arme kan virke uvenligt eller afstandstagende. Omvendt kan for passivt et kropssprog virke uengageret og endda uhøfligt, og man kan blive i tvivl, om den anden aktivt lytter til og deltager i samtalen, ligesom det verbale sprog kan komme til at miste gennemslagskraft eller betydning, fordi det ikke understøttes an kropssproget.

  • Gå efter en rolig og afpasset brug af hænder/arme, der både kan vise engagement og venlighed samt understrege ens mundtlige kommunikation.

  • Tænk over, hvordan du kan kompensere for det begrænsede kropssprog digitalt ved hjælp af anerkendende og nærværende gestikulationer. Kom fx med anerkendende lyde som ”hmm”, sig ”ja”, ”ok”, ”fint”, ”tak” og nik eller smil anerkendende, godkendende eller opmuntrende. Disse små kommunikative elementer kan kompensere for meget af det, vi normalt kommunikerer, når vi mødes fysisk til eksamen og kan aflæse hinandens kropssprog fuldt ud.

  • De samme usikkerheder mht. verbal og nonverbal kommunikation gælder naturligvis også den studerende, hvilket også kan give dig problemer med at afkode hvad der menes, hentydes til etc. Er du i tvivl om, hvad den studerende kommunikerer, så spørg ind, bed ham/hende om at uddybe, sætte lidt flere ord på. Lad usikkerheden komme den studerende til gode ved at give ekstra tid og sikre dig, at du forstår udsagn korrekt.

Sprog og stemmeføring

  • Det er som udgangspunkt vigtigt, at din højtaler/head-set fungerer optimalt, så lyden er god. Et head-set er som udgangspunkt den bedste løsning for god lyd.

  • Dernæst skal du tænke på at tale klart og tydeligt med naturlig toneleje, volumen, melodi og hastighed i stemmen og prøve at undgå at tale for hurtigt, højt, utydeligt eller monotont. Nogle har en tendens til at ”gemme sig lidt” og tale lavt i et videokald, mens andre kommer til at tale for højt, måske næsten ”råbe”. 

  • Tænk på, hvordan du kan tale så naturligt så muligt og spørg evt. de andre i videokaldet om lyden er ok, om du taler for højt eller lavt, hvis du er i tvivl. Det vil også gøre det nemmere for den studerende at gøre det samme, og det kan for jer alle sammen skabe en mindre spændt atmosfære.

  • Din baggrund og de omgivelser, du sender fra, kommunikerer også. Vælg derfor et sted, der er rart for dig at sidde, men tænk også på, at det skal være et uforstyrret, neutralt sted, hvor omgivelserne ”ikke støjer” – hverken bogstaveligt eller i overført betydning. 

  • Det samme gælder din påklædning. Sæt håret og ret på brillerne før du trykker ”video on”. Mange sidder og ordner frisuren, når de først er på – og det forstyrrer, kan virke akavet og er ikke nærværende, fordi man koncentrerer sig om sit udseende (videobilledet af en selv) og ikke den interaktion og kommunikation, der foregår. 

  • For at tage dig bedre ud og agere overbevisende på video - prøv evt. at filme dig selv, når du taler og agerer i et videokald. Observer dig selv, eller få en kollega til at give dig feedback på, hvordan du virker på video – både mht. din stemmeføring, kropssprog og gestikulationer. Og så prøv at abstrahere fra dit eget billede på skærmen, og koncentrer dig i stedet om den/dem du taler til og med og øg dermed graden af nærvær.

Digital eksamen kræver disciplin, markeringer og fokus

  • Online-møde/digital eksamen kræver stor disciplin fra alle deltagere, fordi det er svært at høre hinanden, hvis man taler samtidig, så lad den anden tale ud, og stil så dit spørgsmål eller kom med din kommentar. Ved digital eksamen må man være ekstra opmærksom på såkaldte ”taleture” – dvs. hvem der taler, og hvornår den anden tager over.

  • Brug også gerne fysiske markeringer, hvis du vil sige noget, har en kommentar etc. En god ide er at markere ved at rækker fingeren op, holder hånden i vejret el.lign. 

  • Kig ind i kameraet til den/dem, du taler med - som for at få ”øjenkontakt”. Det hjælper desuden den person, der taler, hvis du viser din opmærksomhed og dit nærvær ved at se ind i kameraet. Du kan også fx sige, ”ja nu kigger jeg på dig” og tal derefter direkte til personen. Det er også en måde at eksplicitere nærværet på.

  • En manglende opmærksomhed, fx ved at man kigger væk eller ned (tjekker mails, andre devices, eller kigger på sit eget videobillede) kan registreres meget mere, end man selv tror, så vær opmærksom på dette, koncentrer dig om den digitale eksamen. Hold fokus!

Pauser, tøven og “time-out”

  • Vær ikke bange for (mindre) pauser. En ting er de små normale pauser i en eksamenssituation, hvor både den studerende og eksaminator skal kigge i papirer etc. De kan i sig selv virke stressende langstrakte særligt for den studerende. Når eksamen afholdes digitalt kan dette være en ekstra udfordring. Der kan være ekstra tekniske elementer, som kræver, at man giver tid, ligesom ”tavshed” kan virke endnu mere mærkeligt i et digitalt rum. Husk, at du her går foran som rollemodel, og at det kan være en god ide at italesætte, at det er ok med små pauser, at man kan bede om en, ligesom det kan anbefales, at man eksplicit siger, at man skal have et øjeblik til at orientere sig eller komme på plads teknisk. 

  • Tænk på, hvordan du aktivt kan hjælpe den studerende, hvis vedkommende holder pauser eller tøver. Spørg ind, men prøv frem for alt at give rum og udvise ro og nærvær, da dette kan være med til at berolige den studerende. Her kan det også være godt at sige højt, at det er nyt for alle, og at vi af og til famler os lidt frem eller drilles af det tekniske.

  • Vis den studerende, at det ikke ”trækker ned” – eller ødelægger eksaminationen – at der er mindre fejl, er tekniske problemer mv. Naturligvis, hvis det ikke handler om faglige aspekter.

  • Ved mindre udfald eller dårlig lyd kan du gentage, hvad du har sagt, eller spørg, om et spørgsmål fx er hørt, hvis du er i tvivl om det. Du kan du også for at være sikker på, om du har hørt eller forstået, hvad den studerende har sagt, med dine egne ord fortælle (gentage), hvordan du har hørt og så spørge, om det er forstået korrekt.

  • Hvis det opstår problemer undervejs, brug ”time-outs”. Sig: ”Vi tager lige en kort ”time-out” og får styr på…” Eller spørg fx den studerende: ”Har du brug for 20 sekunder til lige at få styr på, se på...” Vær anerkendende, løsningsorienteret – og understreg verbalt og nonverbalt, at det er ok.

Se mere her: