Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvordan har trossamfund reageret på nedlukningen under COVID-19-krisen?

Det har en forskergruppe ved Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet undersøgt. Facebook har måske ikke overraskende været den mest udbredte informationskanal blandt de anerkendte trossamfund under nedlukningen, men der er også mere bemærkelsesværdige resultater i undersøgelsen.

03.06.2020 | Anja Kjærgaard

”Vi har undersøgt, hvordan 179 anerkendte trossamfund i Danmark har håndteret stats- og kirkeministeriets udmeldinger og nedlukning af danske trossamfund i forbindelse med COVID19-krisen, dvs. alle de danske trossamfund, der står uden for folkekirken. Det har vi undersøgt i perioden fra 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen varslede lukningen af samfundet efterfulgt af kirkeminister Joy Mogensens opfordring til de religiøse minoritetssamfund i Danmark om at efterleve sundhedsmyndighedernes retningslinjer og ikke samle sig fysisk,” fortæller Tina Langholm Larsen, ekstern lektor på Religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

Det mest bemærkelsesværdige ved undersøgelsen er, ifølge hende, at langt hovedparten af de anerkendte trossamfund faktisk lukker ned uden nogen forbehold og ofte henviser direkte til de danske sundhedsmyndigheder eller regeringen.

”Samfundssind er, ifølge vores undersøgelse, blevet sat over religiøse behov i denne periode,” fortæller Tina Langholm Larsen, der står bag undersøgelsen i samarbejde med en forskergruppe på Religionsvidenskab. Ud af de 179 anerkendte trossamfund i Danmark har 126 trossamfund således reageret på Covid-19-krisen. Det er primært sket på sociale medier, hvor Facebook uden sammenligning har været det mest anvendte medie. 

Online aktiviteter og religiøs innovation
Forskergruppen har primært undersøgt offentligt tilgængelige online-reaktioner på nedlukningen. At Facebook har været det foretrukne medie skyldes det hurtige informationsflow, Facebook tilbyder. Flere trossamfund har i denne periode brugt deres hjemmeside til at henvise til deres Facebook-gruppe eller side, hvor de løbende har postet information. Selv om det på Facebook er muligt at interagere med likes og kommentarer, så har der primært været tale om envejskommunikation og meget begrænset interaktion.

Covid-19-krisen falder også sammen med flere helligdage, hvilket har betydet, at de fleste kristne, jøder og muslimske trossamfund har forsøgt at omlægge deres aktiviteter i forbindelse med henholdsvis Påske, Pesach og Ramadan.

”Helligdagene har givetvis betydet, at trossamfund har haft et yderligere incitament til at være aktive online. Online-tilbud er ganske udbredt, særligt hos de kristne og muslimske trossamfund, hvilket fortæller os, at disse formentligt fungerer ikke kun som religiøse samlingspunkter, men også som sociale samlingspunkter,” lyder det fra Tina Langholm Larsen.

Med ung henvises der både til trossamfundenes medianalder og til selve trossamfundets alder. Særligt for de kristne trossamfund gælder det, at jo nyere trossamfundet er, og jo yngre dets medlemmer er, jo mere online-aktivitet har forskergruppen registreret. Og der har ikke kun været tale om efterligning af den traditionelle religiøse praksis:

”Flere kristne trossamfund har for eksempel opfordret deres medlemmer til at gennemføre nadverritualet hjemmefra som del af en live-streamet gudstjeneste. Der har været drive-in gudstjenester og et tredje initiativ har været en muslimsk ungdomsorganisation, der har lavet håndsprit i henhold til WHO´s guidelines, som man har kunnet bestille via deres Facebook-side. Derudover har vi set Ramadan-quiz og Ramadan-Kahoot. Nogle trossamfund har med andre ord forsøgt at efterligne den traditionelle religiøse praksis – og andre har forsøgt sig med forskellige former for religiøs innovation,” lyder det fra Tina Langholm Larsen. 

Læs den videnskabelige artikel 


 Fakta om undersøgelsen

  • Bag undersøgelsen står forsker-gruppen: ekstern lektor Tina Langholm Larsen, professor MSO Lene Kühle, lektor Jørn Borup, lektor Marianne Qvortrup Fibiger samt og ph.d.-studerende Anne Lundahl Mauritsen.
  • De har i perioden fra nedlukningen af samfundet den 11. marts til den 10. maj 2020 undersøgt, anerkendte danske trossamfunds reaktion på nedlukningen.
  • Det har de gjort ved at opliste alle anerkendte trossamfund og deres initiativer i ovennævnte periode.
  • Med anerkendte trossamfund forstås, at de alle står uden for folkekirken.
  • De 179 anerkendte trossamfund har alle ansøgt om statslig anerkendelse og tæller:

    • 115 kristne trossamfund
    • 28 islamiske trossamfund
    • 16 buddhistiske trossamfund
    • 7 hinduistiske trossamfund
    • 3 jødiske trossamfund
    • 10 trossamfund kategoriseres som øvrige


Yderligere information

Tina Langholm Larsen, ekstern lektor

Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Religionsvidenskab

Mail: tlla@cas.au.dk

Mobil: +45 5073 2167

 

 

Arts, Forskning, Religionsvidenskab