Aarhus Universitets segl

Unge vil kæmpe for sundhed

Unge er meget optaget af sundhed, og de har gejsten til at forbedre den. Men sundhedskampagner og skolens undervisning skal justeres for at ramme de unges engagement.

Unge i Danmark er meget indstillede på at forbedre sundheden for sig selv og andre. Stor undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet blandt 3.500 unge på 13 og 15 år viser, at unge er optaget af sundhedsspørgsmål som motion, mad, renlighed og miljø – og de har gejsten til at kæmpe for bedre sundhed.

81 procent af de unge er parate til at forbedre deres egen sundhed. 68 procent vil kæmpe for, at deres familie bliver sundere og 63 procent vil kæmpe for, at verden bliver sundere.
Desuden peger undersøgelsen på, at unge er opmærksomme på, at sundhed er skævt fordelt, og at dette primært skyldes strukturelle forhold i vores levevilkår.

Besvarelserne fremgår af bogen 'Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed'. Bogen er skrevet af professor Bjarne Bruun Jensen og lektor Bente Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet og er netop udkommet på Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Bjarne Bruun Jensen siger, at undersøgelsen dementerer forestillingen om, at unge ikke gider interessere sig for sundhed.

"Unge er meget optaget af sundhed i hele ordets betydning – fra hvilken mad, de spiser, til global opvarmning. De vil gerne gøre en indsats for at forbedre sundhedstilstanden og den medfølgende sociale ulighed. Det engagement skal vi være bedre til at ramme i skolens undervisning og i offentlige sundhedskampagner," siger Bjarne Bruun Jensen.

Første undersøgelse af sin slags

I undersøgelsen bliver de unge blandt andet spurgt om, hvad de forbinder med et sundt liv, hvordan de mener, man bør fremme sundhed i samfundet, og om sundhed har en social slagside. Det er første gang forskere i Danmark eller internationalt publicerer en undersøgelse, hvor børn og unge er blevet spurgt om deres opfattelse af social ulighed i sundhed.

Sammenhængen mellem sundhed og ulighed er væsentlig, fordi forskning længe har dokumenteret, at der eksisterer social ulighed i sundhed blandt børn og unge. Sammenhængen betyder blandt andet, at børn og unge fra dårligt stillede familier har større risiko for en lang række sygdomme.

Af besvarelserne fremgår det, at de unge er klar over, at mennesker ikke har samme mulighed for at leve sundt. Risikoen for at blive syg vokser, hvis man har en individuel usund livsstil, for eksempel rygning. Men endnu større betydning tillægger de unge generelle levevilkår som 'fattigdom og økonomisk formåen', 'erhverv og arbejdsmiljø' og 'miljø og forurening'. Stort set alle unge (97 procent) er enige om, at det er 'meget vigtigt' eller 'noget vigtigt' at alle mennesker har de samme muligheder for at leve sundt og undgå sygdom.

Mange idéer og stort engagement

I undersøgelsen bliver de unge spurgt om idéer til at fremme sundheden, og deres engagement/kampgejst til selv at skabe forandringer. Svarene viser, at de unge generelt har masser af idéer og er parate til at handle. Unge fra dårligst stillede socialgrupper udtrykker gennemgående færre ideer til at forbedre sundheden.

Omvendt giver de dårligst stillede unge udtryk for større kampgejst i forhold til at handle. For eksempel er 80 procent af de unge fra socialgruppe 6 parate til at kæmpe for at forbedre sundheden i deres familie, mens det kun er tilfældet for 64 procent i socialgruppe 1+2.

Ifølge professor Bjarne Bruun Jensen viser svarene, at unge fra dårligt stillede familier har større appetit på forandringer, end mange tror.

"I nutidens pædagogiske diskussion er der tendenser til at hævde, at såkaldt "svage" børn og unge ikke magter at indgå i undervisning, der stiller krav om selvstændighed og aktiv deltagelse. Kampgejsten blandt de unge viser, at de er motiverede for at medvirke til forandringer, hvis de selv har mulighed for at sætte dagsordenen. Og det bør undervisningen tage bestik af," fortæller Bjarne Bruun Jensen.

Svært at præge skolen

Ifølge de unge bør skolen spille en hovedrolle, når det drejer sig om at give alle mennesker de samme muligheder for at undgå sygdom. Men mange unge har svært ved at se, hvordan de selv kan præge skolen i en sundere retning. Mens 81 procent er parate til at kæmpe for deres egen sundhed, vil kun 46 procent kæmpe for en sundere skole.

Det lille engagement for en sundere skole overrasker forskerne bag undersøgelsen. Bente Jensen siger:

"Det er tankevækkende, at næsten en fjerdedel mener, at det er 'svært' eller meget svært' at få indflydelse i skolen. De unge er tilsyneladende mere parate til at kæmpe for verdenssundheden end for at gøre deres egen skole sundere".

Ifølge Bjarne Bruun Jensen og Bente Jensen bør undersøgelsens dokumentation af unges interesse for sundhed give anledning til, at man kigger på tilrettelæggelsen af sundhedsundervisningen i folkeskolen. "Samfundets sundhedsproblemer kan og skal ikke løses i skolen. Men det store engagement blandt unge bør udnyttes i skolens og dens undervisning. I Undervisningsministeriets læseplan for 7.-9. klasse fremgår det, at eleverne skal arbejde med at udvikle idéer til et sundere liv og et sundere samfund med større lighed i sundhed," siger Bjarne Bruun Jensen, der mener at undersøgelsen peger på, at de unge er parate til at arbejde med sådanne problemstillinger.

Lille tiltro til sundhedskampagner

Et andet redskab, som det offentlige bruger til at fremme sund adfærd – oplysningskampagner – har de unge ikke stor fidus til. De fleste unge foretrækker troværdige, oplysende kampagner, frem for "smarte" kampagner, der spiller på humor, skrækeffekter eller dårlig samvittighed.

I undersøgelsen fortæller de unge blandt andet, at kampagner opleves som noget, de nemt ryster af sig, fordi kampagnerne ikke rammer de unges interesser og værdier. Som en deltager skriver: "Kampagner giver mig sådan en nabofølelse, det er altid ham ved siden af, det drejer sig om".

De senere års kampagner og oplysningsmateriale for børn og unge omfatter blandt andre "60 minutter om dagen" om motion, "Krop skal der til" om mad og motion og "Hvor svært kan det være?" om alkoholvaner. De unge i DPU-undersøgelsen er dog ikke blevet bedt om at forholde sig til konkrete kampagner.

Sundhed er også livskvalitet

Bjarne Bruun Jensen og Bente Jensen siger, at når formidling af viden om kost, motion eller rygning ofte rammer ved siden af målgruppen, kan det skyldes, at unge har et positivt sundhedsbegreb, som er bredere end det traditionelle sygdomsorienterede sundhedsbegreb. De unge forbinder sundhed med mere end blot fravær af sygdom. Og deres sundhedsopfattelse har betydning for, hvordan man skal kommunikere med de dem.

"Ifølge de unge handler sundhed også om oplevelser og indgå i sociale fællesskaber. For eksempel virker oplysningsmateriale om 'sund kost og ernæring' kun, hvis man respekterer, at de unge ønsker at maden skal smage godt, se appetitlig ud og være produceret under forsvarlige forhold. Hvis man ønsker at ramme de unges sundhedsbegreber skal man med andre ord acceptere, at sund mad er mere end fedtprocenter, kulhydrater og vitaminer. Det er handler også om den oplevelse, de ønsker at opnå, når de spiser," siger Bente Jensen.

De fleste af de 3.500 unge i undersøgelsen mener, at de lever 'sundt' eller 'meget sundt'. Men besvarelserne viser også, at 18 procent efter deres egen opfattelse ikke lever sundt.

Projektet er støttet af en bevilling fra Sundhedsministeriet og er knyttet til DPUs Forskningsprogram for miljø- og sundhedspædagogik.

'Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed', Bjarne Bruun Jensen og Bente Jensen, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2005. 194 sider, 140 kroner ekskl. forsendelse + porto, 175 kroner inkl. moms + forsendelse.