Aarhus Universitets segl

Uro skaber problemer i skolen – og løsningen starter med viden om hvorfor

Uro, der forstyrrer undervisningen, er et stort problem i skolen. Men når vi griber ind, bør vi først forstå, hvordan uroen er et problem, og hvorfor der er uro. Den første forskningsoversigt i DPU og NCS’ nye serie ’Pædagogisk indblik’ giver et praktisk overblik over, hvad vi ved om undervisningsforstyrrende uro i skolen.

Fakta


’Undervisningsforstyrrende uro i skolen’ af Helle Plauborg er den første forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings nye e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’, der er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning om undervisningsforstyrrende uro. Den inviterer – bl.a. via arbejdsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

'Pædagogisk indblik' udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

Kontakt

Helle Plauborg, lektor DPU, Aarhus Universitet

E-mail: hepl@edu.au.dk
Telefon: 25482845